I en tid, hvor sociale medier og digitale platforme fylder mere og mere i vores hverdag, bliver vi dagligt bombarderet med information fra alle sider. Men hvordan kan vi egentlig skelne mellem, hvad der er sandt, og hvad der er falsk? Fake news har udviklet sig til et alvorligt samfundsproblem, der kan forvride vores forståelse af verden og påvirke både holdninger og beslutninger. Derfor er det vigtigere end nogensinde før at være opmærksom på, hvordan vi forholder os kritisk til de kilder, vi møder.

Hos Faktor-redaktionen arbejder vi målrettet med kildekritik for at sikre, at de historier, vi bringer, hviler på et solidt faktuelt grundlag. Men hvad vil det egentlig sige at være kildekritisk? Hvordan spotter vi usikre eller fordrejede kilder, og hvilke metoder bruger vi til at tjekke fakta? Og hvad gør vi, når eksperterne ikke er enige? I denne artikel giver vi et indblik i vores arbejde med kildekritik – og du får konkrete råd til, hvordan du selv kan blive bedre til at navigere i informationsstrømmen.

Hvad er fake news, og hvorfor er det et problem?

Fake news dækker over bevidst falske eller vildledende oplysninger, der ofte spredes for at skabe forvirring, fremme bestemte holdninger eller opnå økonomisk gevinst. Det kan være artikler, billeder eller videoer, som udgiver sig for at være sande, men i virkeligheden manipulerer fakta eller fordrejer virkeligheden.

Problemet med fake news er, at det kan underminere tilliden til medier, eksperter og demokratiske institutioner. Når folk får svært ved at skelne mellem sandhed og løgn, risikerer vi, at misinformation spreder sig hurtigt – især via sociale medier.

Det kan føre til misforståelser, polarisering i samfundet og dårlige beslutninger både for den enkelte og for samfundet som helhed. Derfor er det vigtigt at kunne identificere fake news og være kildekritisk, når vi læser eller deler informationer.

Faktor-redaktionens tilgang til kildekritik

På Faktor-redaktionen ser vi kildekritik som en grundsten i vores journalistiske arbejde. Når vi undersøger en historie, starter vi altid med at vurdere, hvor informationerne stammer fra, og om kilden er troværdig og uafhængig. Vi stiller os kritiske overfor både officielle rapporter, eksperter, øjenvidner og informationer fra sociale medier.

Det betyder, at vi ikke bare accepterer en oplysning som sand, fordi den kommer fra en anerkendt kilde – vi undersøger også, om kilden kan have skjulte interesser, eller om der kan være tale om fejl eller misforståelser.

Vi sammenligner altid oplysninger fra flere uafhængige kilder og forsøger at forstå konteksten, så vi kan give vores læsere det mest nuancerede og korrekte billede. Målet er at sikre, at vores journalistik bygger på fakta og ikke på rygter eller halve sandheder.

Sådan spotter vi usikre eller fordrejede kilder

Når vi på Faktor vurderer, om en kilde er usikker eller fordrejet, ser vi først og fremmest på, hvem der står bag informationen. Er det en anonym afsender, en person uden dokumenteret ekspertise, eller en organisation med åbenlyse interesser på spil, er vi ekstra opmærksomme.

Vi undersøger også, om kilden bakker sine påstande op med troværdig dokumentation, fx videnskabelige undersøgelser eller officielle rapporter. Hvis kilden udelukkende refererer til egne data eller ikke kan præsentere uafhængige beviser, betragter vi det som et advarselstegn.

Derudover lægger vi mærke til, om der bruges følelsesladet eller manipulerende sprog, og om informationen præsenteres uden nuancer eller modstridende synspunkter. Ved at kombinere disse vurderinger kan vi tidligt spotte, når en kilde ikke lever op til vores krav om troværdighed og objektivitet.

Værktøjer og metoder til at tjekke fakta

Når Faktor tjekker fakta, benytter vi en række forskellige værktøjer og metoder for at sikre, at oplysningerne er korrekte og troværdige. Vi starter ofte med at søge efter de oprindelige kilder til en påstand – eksempelvis videnskabelige artikler, officielle rapporter eller data fra troværdige institutioner.

Vi bruger desuden anerkendte faktatjek-portaler og databaser som fx TjekDet, Snopes eller FactCheck.org for at se, om andre allerede har undersøgt emnet. Derudover foretager vi egne søgninger på tværs af søgemaskiner og nyhedsarkiver for at afdække, hvordan forskellige medier og eksperter dækker sagen.

Vi kontakter også relevante eksperter for at få deres vurdering, særligt hvis informationen er kompleks eller omdiskuteret. For at undgå manipulation med billeder eller videoer anvender vi værktøjer som reverse image search og metadata-analyse. Til sammen sikrer disse metoder, at vi kan vurdere oplysningerne kritisk, inden vi videreformidler dem til vores læsere.

Når eksperter ikke er enige – hvad gør vi så?

Når eksperter ikke er enige, står vi overfor en særlig udfordring som journalister. Hos Faktor betyder det, at vi må dykke endnu dybere ned i argumenterne og undersøge, hvad uenigheden bunder i. Vi vurderer, hvilke faglige baggrunde og interesser de forskellige eksperter har, og om deres udsagn bygger på solid forskning eller antagelser.

Ofte handler det også om at se på, hvor bred opbakning en påstand har i det videnskabelige miljø, og om der er nyere studier, der kan kaste nyt lys over sagen.

Når uenigheden består, forsøger vi at formidle begge (eller flere) synspunkter tydeligt for læseren og gør opmærksom på, hvad usikkerheden skyldes. På den måde giver vi vores læsere det bedste grundlag for selv at tage stilling til komplekse spørgsmål.

Du kan læse meget mere om Faktor – daglige nyheder her >>

Dit ansvar som læser: Sådan kan du selv være kildekritisk

Som læser har du et vigtigt ansvar for selv at være kildekritisk, når du møder nyheder og informationer – både på sociale medier, i aviser og på nettet. Det første skridt er at overveje, hvor informationen stammer fra: Hvem har skrevet teksten, og kan du finde ud af, hvad deres baggrund eller motiv er?

Det er også vigtigt at tjekke, om der er andre uafhængige kilder, der bekræfter oplysningerne, eller om historien kun findes ét sted.

Vær opmærksom på sensationelle overskrifter og følelsesladet sprog, som ofte bruges til at manipulere læserens holdning. Når du deler artikler eller historier videre, bør du altid sikre dig, at du ikke kommer til at sprede misvisende eller forkerte oplysninger. Ved at være nysgerrig, stille spørgsmål og tjekke fakta kan du selv være med til at styrke den gode kildekritik og bidrage til et mere oplyst samfund.