Forside/Seks temaer Seks temaer om erindringssteder 1916-1917

En lille britisk militær kirkegård et sted i på Vestfronten nær floden Somme. Der er flere hundrede af disse kirkegårde. Briterne ønskede ikke at samle gravene på større pladser. Soldaterne skulle ligge nær det sted på slagmarken, hvor de var faldet.

Forside med introduktion

Seks temaer

Fem erindringssteder

Soldaterne og krigen

Eftertiden om Vestfronten

Indeks med stikordsliste

1. Tema: Dyrkelsen af den faldne soldat
I tidligere krige var det som regel den sejrrige feltherre, der blev æret med statue og fornem gravplads. De almindelige soldater omtaltes normalt ikke, og de faldne fik sjældent en gravplads. Som regel blev de anbragt anonymt i store fællesgrave. Under 1.Verdenskrig ændredes dette. Denne krig var først og fremmest en artillerikrig, hvor der sjældent var plads til individuelle heltegerninger, men alligevel blev det under og navnlig efter krigen den almindelig soldat, der kom i centrum, både på erindringsstederne og i hjemlandets kultur og politik. Læs om hvorfor og hvordan...

The Brooding Soldier.(Canadisk). Ypres.

Udsigt fra Chattancourt militære kirkegård. Verdun.

2. Tema: Soldaternes gravpladser
De mange kirkegårde med de mange gravpladser række efter række - og de mange monumenter med de lange lister med navne på savnede soldater -  kan virke dybt deprimerende. Men de hører jo med - ja, de udgør de væsentlige dele af erindringsstederne. De kan i dag give den besøgende et indtryk af krigens omfang og gru i langt højere grad end et museum eller en moderne dokumentarfilm. Den stilhed og den ro, som hersker på de smukt anlagte kirkegårde, bidrager til at få den besøgende til at bruge lidt mere tid til at gå tilbage i historien til 1914-1918.
Læs mere...
                              

Alle franske militære kirkegårde har nu fået moderne skilte og vejledninger for besøgende. Her kirkegården ved Esnes vest for Verdun.

3. Tema:
Slagmarksturisme   

Besøg på historiske steder som den gamle Vestfront i Nordfrankrig og Belgien - eller på voldene ved Dybbøl i Sønderjylland - bliver ofte betegnet som slagmarksturisme. Visse steder i Europa er ekstremt populære blandt turister, f.eks. invasionskysten i Normandiet, men også Vestfrontens slagmarker som Verdun, Somme og Ypres ser nu et stigende antal turister. Men kan det voksende besøg på slagmarkerne forklares med, at flere og flere i det moderne samfund vil opleve noget mere og nu har fået råd til at rejse? Eller er vi i Europa blevet mere bevidste om vor historie - og måske mere 'nationale'?
Læs mere...

4. Tema: Krigens spor i dag  

Hvad er der sket med de mange tusinde kilometer af skyttegrave? med de mange fæstningsanlæg, betonbunkere mv.? med de hundrede tusinder granathuller? Langt de fleste skyttegrave er ligesom granathuller udjævnet i løbet af 1920'erne.

Ødelæggelserne i frontzonen i form af bombede byer og udslettede landsbyer tog det længere tid at komme over. F.eks. opgav man at genopbygge flere af landsbyerne omkring Verdun, bl.a Cumières (se billedet til højre).

Monumenter for de faldne, for krigens andre ofre og for de, der gjorde deres pligt er der mange af. Det, der mangler for de historieinteresserede og andre, der gerne vil have et 'realistisk' billede af krigen, hvor den foregik, er flere områder, hvor en kampzone får lov at ligger urørt. Ikke for at genoplive et krigsscenarie, men for at se, hvordan der egentlig så ud på stedet.
Læs mere her...
                                                 

Vejskiltet - og monumentet i baggrunden - fortæller, at her lå Cumières, en landsby nordvest for Verdun. Men med det tyske offensiv i marts 1916 på Meuse's vestbred kom den til at ligge midt i kampzonen.

Den franske Poilu i 'nærbillede'. Butte de Vauquoi.

5. Tema: Soldaternes erindringer         Der udkommer fortsat nye soldatererindringer eller brevsamlinger næsten 100 år efter krigens udbrud. Måske er det et barnebarn efter en veteran, som gerne vil udgive bedstefars nedskrevne beretning - eller en brevveksling mellem familien og soldaten ved fronten. Men der ligger fortsat mange erindringer - eller korte notater - i diverse arkiver eller på lofter i private hjem. På internettet kan man finde flere hjemmesider med optegnelser. Ikke alle er lige interessante eller velskrevne, men har alligevel en vis værdi med  beskrivelser af frontlivet eller livet i øvrigt under krigen. Men hvordan skal man som interesseret i Den Store Krig bruge dette materiale? - og er det pålideligt? Læs mere om hvordan det er blevet behandlet gennem tiden her...

 Indgangen til kirkegården

6. Tema: Et dansk erindringssted    

I den lille by Braine syd for slagmarken ved Chemins des Dames blev der i 1920'erne etableret en kirkegård for faldne dansksindede sønderjyder i den tyske hær. Der var oprindeligt store planer om flere 'danske' militære kirkegårde i Frankrig. Det viste sig, da man kom i gang med udførelsen af planerne, at interessen hos de faldnes slægtninge ikke var så stor. Der ligger 79 soldater begravet her i en slags dansk landsbykirkegård med teglstensmur og 'dansk' beplantning. Kirkegården har været mål for flere veteranbesøg gennem årene. I dag er det nok mest turister - ikke kun danske - der besøger dette erindringssted. Som dansker er det ganske bevægende at færdes rundt på gangene og læse navneindskrifterne på tavlerne på gravene. Læs her...