Forside med introduktion/Fem erindringssteder/Le Chemin des Dames introduktion/Erindringssteder/     Le Chemin des Dames Plateau de Californie og Craonne

 
Udsigt fra plateauet mod syd ud over dalen med Beau Marais skoven. Floden l'Aisne ligger mellem denne skov og den næste højderyg. Det lidt særprægede netværk i midten af  billedet er monumentet over de faldne ukendte soldater, der 'ikke selv har valgt deres grave'. (se foto og omtale længere nede på siden.

Slagmarken i dag Frontlinjen april-maj 1917 gik nord for Craonelle og Gl. Craonne, men syd for vejen Le Chemin des Dames. Plateau de Californie dækker arealet fra monumentet i vest til Gl. Craonne og arboretet i øst.

En 'rød' zone

Plateau de Californie, plateauet på højdedraget (ca 170 m) nord for landsbyen Craonne (se kortet tv) ved landevejen Le Chemin des Dames østlige ende, blev en af de mest omstridte slagmarker under offensiven 16.april 1917.

Efter krigen blev plateauet erklæret for 'rød' zone af den franske regering. Man vurderede, at der lå så meget metal i jorden, at det ikke kunne betale sig (eller at det ikke var muligt) at rense den, således at den igen kunne bruges til landbrug. I lighed med områderne nord for Verdun blev dele af det beplantet med træer, som fik lov til at ligge og passe sig selv. Andre dele blev ryddet for at give plads til et mindested for Gl. Craonne.

Navnet 'Californie' stammer fra den tidligere ejer af stedet. Før 1914 lå der en stor gård, som tilhørte en kendt champagneproducent, Henry Vannier, som importerede planter fra USA. Lokalt blev stedet derfor kendt som den californiske have. Det var også populært som rekreationsområdefor for de lokale indbyggere fra det gamle Craonne, da det var velegnet til vandreture.  

Skoven på plateauet i dag En kort gåtur ind i skoven på en af de afmærkede stier vil hurtigt fortælle enhver, at her får skoven lov til at passe sig selv. Rester af granathuller og skyttegrave eller løbegrave ses overalt. Visne grene dækker jorden, og buskads breder sig. Man advares mod at forlade stierne. Der ligger fortsat ganske meget gammel ammunition under overfladen. Tyskerne havde forvandlet plateauet til en fæstning med betonbunkers og dybe skyttegrave med beskyttelsesrum. I begyndelsen af maj indtog franskmændene en del af plateauet. Craonne og andre nærliggende landsbyer var nu lagt helt i ruiner, og enhver form for vegetation var forsvundet i de vedvarende bombardementer (fra begge sider - og i flere måneder!).

Craonne

Denne landsby er formodentlig en af de mest omstridte og mest omtalte fra slagmarken i april-maj 1917. Den har også lagt navn til den soldatersang - Chanson de Craonne - som de efterfølgende mytterier i den franske hær gjorde berømt. Ved den franske generobring i maj 1917 var landsbyen lagt i ruiner (af fransk artilleri!).

Efter krigen blev ruinerne fjernet, landsbyen geopbygget nogle få hundrede meter sydligere (bl.a. med økonomisk hjælp fra Sverige), og den oprindelige by blev henlagt som et mindested - dels som en markering af landsbyens placering (billedet herunder) og dels som arboret. (længere nede på siden).

Billedet er fra en af panelerne ved indgangen til mindearealet.

Arboret som mindesmærke
 
Arealet, der er udlagt som aboret, er ca 7 ha stort. Beplantningen omfatter mere end 57 forskellige slags træer og buske. Sorter som cypres, kastanje, tuja, akacie, lind, valnødde samt bøg og birk er repræsenterede ved forskellige varationer. Besøgende, der interesserer sig for botanik, opfordres til selv at 'gå på jagt'. Enkelte af træerne er ret enestående for Frankrig. Arealet (inkl. det ryddede areal) administreres i dag af den nationale skovforvaltning.

Som det fremgår af billedet herunder er arealet fyldt med granathuller og løbegrave, som måske mere præger sceneriet end de sjældne træer. Set med en turists øjne giver dette område i højere grad end skoven på plateauet indtryk af en slagmark.

Der er i den mest kendte version af sangen 3 vers og to refrainer. Det første refrain (herover - som indskrift på mindestedet ved Gl. Craonne) er formodentlig det, der citeres oftest. I dansk oversættelse lyder det omtrent således (min overs.): 'Farvel til livet, farvel til kærligheden 'Farvel til alle kvinderne 'Det er snart slut, det er for altid 'med denne skændige krig (x) 'Det er ved Craonne på plateauet 'Hvor man skal miste sit liv 'Thi vi er alle fordømte 'Vi er alle dem, der bliver ofret. (x) mening: krigen hører aldrig op

Sangen fra Craonne

Den mest kendte franske sang fra 1.verdenskrig er uden tvivl 'Chanson de Craonne' - 'Sangen fra Craonne'. Den blev i forskellige versioner sunget af de franske soldater i årene 1915-1917. Den var forbudt af den franske hærledelse, der fandt den antimilitarisk, defaitistisk og subversiv!.

En version med titlen 'Chanson de Lorette' blev udgivet på tryk  af en journalist i 1919, men derefter hørte offentligheden ikke meget til Craonne-sangen førend i 1974, da den franske præsident Valery Giscard d'Estaing ophævede forbuddet og lod den udsende i Radioen.

Sangen er anonym. Den har formodentlig haft flere forfattere. Den er sunget med forskellige titler/stednavne, alt efter hvilket stort slag soldaterne befandt sig i! I 1914-1915 var den udbredt under titlen 'Chanson de Lorette', derefter i 1915 'Chanson de Champagne' (efterår 1915). I 1916 var 'Champagne udskiftet med 'Verdun', der i 1917 blev erstattet af 'Craonne'.

Fra 1974 er den ofte blevet sunget i medierne - måske mest kendt i filmen 'Un long dimanche de fiancailles' (2004) (dansk titel: En lang forlovelse'). Sangen er sikkert for mange i Frankrig i dag kommet til at stå som et symbol for krigen. Men man kan jo spørge, hvorfor det lige blev Craonne-versionen, der blev dominerende. Måske fordi det er stedet Craonne, der i virkeligheden er blevet symbolet på den store tragedie, som krigen blev for Frankrig.

I øvrigt: samtidige kilder hævder, at soldaterne i de regimenter, der blev berørt af mytteriet, fortrak at synge 'Internationale' frem for Craonne-sangen!