Forside med introduktion/Fem erindringssteder/Le Chemin des Dames introduktion/Erindringssteder/La Caverne
     
La Caverne du Dragon
- vestfronten i Dragehulen ved le Chemin des Dames



Museumsbygningen med nedgangen til La Caverne du Dragon - Dragehulen. Vejen, le Chemin des Dames, ligger til venstre for bygningen. Til højre udsigt mod sydøst over l'Aisne-dalen. Figurerne i midten er af senere dato. (Billede fra Wikipedia).


Mindesten for de faldne
i den franske 164. division.

Iflg. mindetavle deltog divisionen i kampene forskellige steder på le Chemin des Dames i maj, juni og juli, inden den blev sat ind andetsteds på Vestfronten.
Det lykkedes divisionen i juni måned at tilbageerobre La Caverne du Dragon med et tab på ca. 170 faldne og ca. 400 sårede. Stenen står ved vejen foran museumsbygningen. Der er ingen mindesten eller tavler for tyske soldater.

Kampen om la Caverne du Dragon

La Caverne du Dragon - Dragehulen - blev ofte nævnt i de franske militære kommunikéer. Under det tyske tilbagetog fra slaget ved Marne i september 1914 havde der været heftige kampe om plateauet med vejen le Chemin des Dames, navnlig omkring plateauets smalleste sted ved gårdene La Creute (plateauet knap 260 m bredt) og l'Hurtebise (50 m). Det var de steder på plateauet, hvor der var det bedste udsyn over terrænet mod syd. Men det smalle sted var vanskeligt at forsvare, og derfor gave den store hule med de mange gallerier under La Creute mulighed for at beskytte en større styrke på et meget følsomt sted på fronten
.

I januar 1915 satte tyskerne sig på plateauet og hulen med dens sydlige og vestlige udgang. I hulen indrettedes mandskabsrum, hospital, ammunitionsdepoter m.v. Vand og elektricitet installeredes, og en tunnel blev gravet til nordsiden af højdedraget, således at tyskerne ikke skulle bruge de sydlige udgange, der var under fransk beskydning. (se kortet herunder)

Under offensiven 16.april 1917 ydede tyskerne heftig modstand, men måtte efter nogle dage give køb på de sydlige udgange, men de byggede en forsvarsmur i de midterste gallerier i hulen, som franskmændene måtte opgive at forcere.

Franskmændene stod nu på den sydlige halvdel af plateauet. D.25.juni indledte de en ny offensiv med et gasangreb i hulen, og efter et veltilrettelagt artilleri- og infanteriangreb lykkedes det dels at erobre hele plateauet og nordindgangen og dels at drive tyskerne ud af la Caverne. Der blev kæmpet i mørke i hulens gallerier! 

Dette var omsider godt nyt i Frankrig i en tid, hvor erkendelsen af nederlaget for hele offensiven havde bredt sig. Hulen hed nu la Caverne du Dragon i de franske kommunikéer. Hulens erobring og den mystik, der omgav dens navn, var godt stof i de franske aviser.

Dragehulens placering

På kortet til højre ses Dragehulens placering og udstrækning under Le Chemin des Dames og frontlinje d.19.april 1917 - tre dage efter offensivens start. Kortet viser et mindre udsnit af vejen ca. 4 km øst for Cerny.
Indgangene til hulen er ikke angivet, men der var to 'hovedindgange' i syd, en mod vest og en mod nord.
Kampene i denne sektor af le Chemin des Dames bølgede frem og tilbage i maj og juni måned, indtil franskmændene syntes at få overtaget med erobringen af hele Dragehulen. Men først med general Petains offensiv i oktober sikrede franskmændene sig den endelige kontrol med hele le Chemin des Dames og dermed også med La Caverne
.

I dag kommer man ned i la Caverne via museumsbygningen, der er placeret ved en tidligere sydindgang. (La Creute gården findes ikke længere)


Et af gallerierne med gangbro
(Billede fra Wikipedia)

Dragehulens gallerier
 
Hulen består af flere 'gallerier' med en samlet længde på knap 3 km. Gallerierne er kun delvis oplyst for at opnår den lidt. Det har tydligt været formålet at give turisterne lidt af den 'atmosfære', der herskede i hulen under soldaternes indkvartering. 
 
Ganske vist gav hulen en sikker beskyttelse mod fjendens bombardementer, men den dårlige atmosfære og fugtigheden fik tyskerne, der ikke brød sig om stedet (og gav det navnet 'Drachenhöhle'), til at bygge supplerende 'udendørs' hytter til soldaterne ind i skråningen på højdedragets nordside.

Museet
viser med tavler (som her på billedet), med genstande af forskellig slags og med indskrifter og tegninger på væggene fra 1914-1918, hvordan livet i hulen formede sig for soldaterne. En del af rundvisningen i hulens gallerier (1 1/2 time - obligatorisk med guide) består bl.a. i en video om kampene om hulen.
Siden 1920 har la Caverne du Dragon været en fast og anerkendt del af den 'mindeturisme', som startede ved krigens slutning. Den første Michelin guide til området havde flere sider med dette erindringssted, og tusinder aflagde besøg i de følgende år.
Men først i 1969 blev der 'installeret' et egentlig museum (under organisationen 'le Souvenir francais'). Departementet l'Aisne (navn efter floden) gav finansiel støtte. I 1999 blev det nye museumsområde færdigt  (ses til venstre i øverste billede), og opstillingerne i gallerierne moderniseret. La Caverne du Dragon har nu over 40000 besøgende årligt.


Interiør fra et rum med informationstavler. Rundvisning sker i grupper med guide, da de fleste rum ikke er så godt oplyste og der er risiko for at miste orienteringen! (Foto fra Wikipedia - det er ikke tilladt turisterne at fotografere i hulen).

Litteratur:
Denis Defente (red.): Le Chemin des Dames 1914-1918 (2006)
Alain Malinowski: Le Chemin des Dames. La Caverne du Dragon (2009)
Nicolas Offenstadt (red.): Le Chemin des Dames. De l'événement à la mémoire (2004/2012)

Copyright Bo Jessen 2012-14