|
Menu
1. Offensiven ved Arras-Vimy -
en beskrivelse og analyse
|
Udsigt fra Lorette-højdedraget ned mod slagmarken ved Vimy. Arras-Vimy offensiven var oprindeligt kun tænkt som en kortvarigt angreb, der skulle lokke tyske stryker væk fra Chemin des Dames fronten, hvor franskmændene forberedte deres storoffensiv. Men det gik anderledes.
Læs mere om forløbet af den britiske offensiv her...
|
2. Erindringssteder ved Arras-Vimy
|
Et græsk tempel? Nej, det britiske monument over de savnede fra slagmarkerne ved Arras.
Læs mere om hvilke erindringssteder der er værd at besøge på denne del af Vestfronten .
Læs mere om erindringssteder her...
|
3. Soldaternes beretninger
|
Frank S. Iriam, nr.2 fra venstre i bageste række i spejder- og snigskytteenheden ved brigaden. Han var en ret så hårdfør soldat, der klarede mere end tre år ved Vestfronten.
Læs mere om soldaterne beretninger her...
| |
Hvad skal man se ved Arras?
Vestfrontens erindringsteder ved byen Arras i det nordøstlige Frankrig er ikke kendte i offentligheden på samme måde som erindringssteder ved Ypres, Somme eller Verdun. Dog er det canadiske monument og den canadiske mindepark på højdedraget Vimy meget besøgt, men når det gælder de øvrige erindringssteder ved Arras-fronten er fremmødet af turister mere beskedent.
Men blandt de veteraner, som vendte tilbage til slagmarkerne i 1920’erne og 1930’erne, var stederne meget besøgte. De fleste britiske soldater havde på et eller andet tidspunkt været stationeret ved Arras-fronten, enten på vej til og fra Somme, på vej til selve Arras-offensiven i foråret 1917 eller som deltager i offensiverne i foråret og sommeren 1918. De britiske tab under Arras-offensiven april 1917 var målt pr. dag højere end ved Somme, Passchendaele eller under bevægelseskrigen i sommeren og efteråret 1918.
Landskabet omkring Arras minder om landskabet ved Somme længere syd på: store åbne marker, kun få skove og 'bølgende' bakker. Et landskab, der indbyder til lange gåture - og lange gåture er det, der i følge slagmarkseksperten Paul Reed er den bedste måde at opleve en gammel 'battleground' på.
Siderne her har valgt at fokusere på den nordlige del af erindringsstedet omkring de to højdedrag Lorette og Vimy. Notre Damme de Lorette og det nationale canadiske monument for de faldne og de savnede på toppen af Vimy-højdedraget tiltrækker tusinder af turister hvert år.
Monumentet kan ses som et udtryk for den voksende canadiske selvbevidsthed som følge af de canadiske soldaters indsats. Canada var ved at blive en nation. På højdedraget kan man også gå i de bevarede skyttegrave eller komme ned i de underjordiske gange. Men også kirkegårdene Cabaret Rouge og La Targette med det særprægede monument i form af en kæmpefakkel er besøg værd.
Det sidste erindringssted er det britiske mindested for de savnede i Faubourg d'Amiens i Arras - en ganske imponererende opvisning i klassisk, monumental arkitektur. En rundtur i det genopbyggde centrum med torvet med de gamle husfacader og det prægtige renæssancerådhus hører også med til et besøg i Arras.
Der er udkommet en del beretninger af canadiske soldaters oplevelse af krigen på Vestfronten. Ca. 400.000 af de i alt 600.000 canadiere, som blev rekrutteret 1914-1918, både frivillige og værnepligtige, deltog i kortere eller længere perioder i kampene på Vestfronten, herunder offensiven ved Arras-Vimy. Her er to vidt forskellige canadiere repræsenteret. Den ene, Frank S. Iriam, spejder og snigskytte - den anden Len Willans, grenadér og mortérmand. Den tyske officer og forfatter, Ernst Jünger, deltog også i kampene ved Arras og er her repræsenteret ved en beretning om hans oplevelser under det britiske bombardement. |
