|
|
In Flanders Fields
Take up our quarrel with the foe:
To you from failing hands we throw
The torch; be yours to hold it high.
If ye break faith with us who die
We shall not sleep, though poppies grow
In Flanders fields.
3.vers i digtet 'In Flanders Fields' er her gengivet efter indskrift på en bronzetavle på en kirkegård uden for Ypres, hvor MacCrae skrev sit digt i foråret 1915. | |
Faklen i La Targette
Dette noget usædvanlige monument står ved vejkrydset i landsbyen La Targette. Det er (formodentlig) livets flamme, der er brudt igennem ruinerne for at vise, at der er håb og muligheder efter ødelæggelserne. Nogle har set det ikke kun som frihedens flamme, men også som en sejrsflamme. Flammen er båret af en fransk soldat.
Fakkelmotivet genfindes i den canadiske læge John McCraes berømte digt, 'In Flanders Field' (billede tv) og i en af skulpturerne på Vimy-monumentet. Faklen (the torch i 3.linje) skal gives videre fra de faldne, som har ofret deres liv, til de levende, som skal fortsætte kampen. MacCraes digt er således ikke kun en sørgen over de store tab, markeret ved de mange kors på markerne, som fremhævet i 1. og 2.vers. Det er også en opfordring til at holde ud og fortsætte kampen.
Omkring håndledet ses en kæde med det identifikationsmærke, som de franske soldater bar. Landsbyens navn - her Neuville-St-Vaast, som La Targette er en del af - er indskrevet på mærket. |
|
Fra de faldne til de levende
Indskriften på en af stenene på tavlen til venstre i billedet for oven er et digt af Emilie Poiteau. I fri oversættelse lyder det omtrent således:
'I levende som kommer forbi denne fakkel
som rejser sit symbol på blodbadets marker
tøv ikke md at lade jeres blik falde på denne jord fyldt med grave
og tænk på vores døde med de gode hjerter
Ærgerligt at monumentet er anbragt ved et stærkt trafikeret vejkryds. Det ville i højre grad komme til sin ret på en større åben plads. Men det skal jo også fortælle den forbipasserende, også i dag, at landsbyen Neuville-St-Vaast - er genrejst.
Saint Vaast var en flamsk helgen fra ca.500. | |
|
|
|
En lille og en meget stor kirkegård!
Denne lille britiske militære kirkegård syner ikke meget ved siden af den store franske med over 12000 grave, som ses herunder.
Kirkegården har 638 grave - heraf 41 uidentificerede. Den blev taget i brug fra april 1917. Mere end en tredjedel af de faldne er artillerister.
Der er yderligere en tysk militær kirkegård ca. 1 km længere mod syd af hovdvejen mod Arras. Her er der over 37000 grave samt 8000 i en massegrav! Kirkegården, der blev etableret af franskmændene i 1919, 'dækker' områderne øst og nord for Arras, idet de mange små gravsteder blev overført hertil. Mange ligrester dukkede op i 1920'erne, da den gamle slagmarksjord atter skulle dyrkes. De fleste af gravene er fra kampene i 1914 og 1915, samt foråret 1917 og 1918. De faldne kommer fra mere end 100 forskellige infanteridivisioner og artilleriregimenter. Den dag i dag dukker der ligrester op på markerne.
|
|
Neuville-St-Vaast Necropole
På denne franske nationale kirkegård ved La Targettekrydset ligger de tusinder af faldne fra de hårde kampe om landsbyen. Landsbyen var af tyskerne beskyttet af 4 rækker af skyttegrave, og hvert af de 150 huse/husruiner var af tyskerne forvandlet til en lille fæstning med feltkanoner og maskingeværer.
For enden af landsbyen lå 'labyrinten', en nyt indviklet system af tyske skyttegrave med blokhuse og små forter.
Franskmændene tog landsbyen 'bid for bid i maj-juni 1915. Det kostede dem adskillige tusinde faldne. Henry Barbusse har i sin roman 'Ilden' (1916), der bygger på egne erfaringer på stedet, beskrevet kampene som yderst brutale. I marts 1916 overtog briterne denne del af fronten.
Under hele området var der et net af huler og gange, en hel underjordisk fæstning, hvor soldater kunne søge beskyttelse. En britisk soldat, den senere forfatter Henry Williams, beskrev labyrinten som en umådelig stor edderkops spindelvæv. | |
Et udsnit af den franske kirkegård. Der ligger her 12210 faldne - 11443 fra 1.Verdenskrig, de fleste fra kampene i 1915. 3882 (de uidentificerede) er begravet i et benhus. Bemærk den strenge symmetri i gravenes placering.
Sammenligning med den britiske kirkegård, som ligger ved siden af, bør få britiske slagmarksturister til at huske på, at det var franskmændene, der bar den store byrde i krigens første år (1914-1916). Hvad de ofte overser på vej til deres egne slagmarker! | | Litteratur:
Holt, Tonie & Valmai: Major & Mrs Holts Battlefield Guide to The Western Front North (2007)
http://www.cheminsdememoire-nordpasdecalais.fr/visiter-les-sites/le-front/necropole-nationale-de-la-targette-neuville-saint-vaast.html
Copyright Bo Jessen 2012-2014 | |
