- monumentet for de faldne artillerister i skyttegravene.

Moulin de Laffaux

-og andre monumenter for marinesoldater, kyrasserer - og kampvogne

    

En mortérgranat

 

Monumentet, der har form som en mortergranat, blev indviet i september 1933 af republikkens præsident. Det var veteranforeninger for mortersoldaterne, der stod bag opførelsen - for at holde skyttegravsmorter'ånden' vedlige.

 

En tavle fortæller, at monumentet skal mindes de 12000 mortergranatsoldater, les Crapouillot, der faldt i krigen 14-18. Relieffet på toppen af monumentet (billedet th) skal forestille en artillerist i skyttegraven i færd med at affyre sin mortér (bemærk fletværket i baggrunden, der skal forhindre udskridninger i skyttegravens væg) .

 

Monumentet blev beskadiget under kampene i juni 1940, men renoveret i 1958 - for så at blive ramt af lynet i juni 2007 og næsten sprængt i småstykker. Monumentet blev genopført i 2011-2012 (med lynafleder!), men det - og anlægget omkring monumentet - var endnu ikke færdigt, da billederne her blev taget (juni 2012).

 

 

Les Crapouillots

 

Skyttegravsmorterer blev brugt mange steder langs vestfronten. Hvorfor dette monument blev opført netop her ved Lauffaux er uklart. Måske fordi Laffaux i forvejen (før 1933) havde flere forskellige mindre monumenter og mindetavler for de faldne fra bl.a. kampene om 'Moulin-de-Laffeau' d.16.april, d.5. og 6.maj 1917. Vindmøllen (Moulin) var forlængst jævnet med jorden, og Laffaux forblev et omstridt sted, indtil franskmændene ved en ny offensiv i oktober 1917 omsider indtog landsbyen.

Betegnelsen 'Les Crapouillots'  kommer fra 'crapaud' - tudse. Mortergranaters kurve i luften fra egen skyttegrav mod fjendens blev sammenlignet med en tudses spring fra sted til sted.

 

Th: Franske soldater med mortergranater på ryggen. Bemærk formen på granaterne: små torpedoer med vinger, som også omend i mindre grad ses på monumentet. (Foto fra Wikipedia)

Angreb på angreb

Landsbyen Laffaux ligger ved N2, Route Nationale 2, nogle få km vest for det sted, hvor le Chemin des Dames's vestlige ende tager sit udgangspunkt. Og nogle få kilometer fra det sted, hvor frontlinjen i april 1917 drejede mod nord og derved havde et tysk hjørne, der indbød til fransk angreb.

Det første angreb d.16.april endte i en fransk katastrofe. Det andet angreb 5.maj, bl.a. med kampvogne, havde en vis succes trods de enorme tab. Området omkring møllen blev erobret, men franskmændene var meget langt fra det strategiske mål - gennembrud af den tyske forsvarslinje.

Læs længere nede på siden om de soldater, der deltog i angrebene.

Laffeaux's strategiske betydning ses af kortet. Hvis franskmændene kunne sætte sig på de tyske stillinger bag ved Laffaux, var der - i teorien - mulighed for at komme bag om de tyske forsvarslinjer, der gik fra Laffaux mod nord.

4. Cuirassier - regiment

Cuirassiers  - på dansk kyrassérer, dvs. ryttersoldater med brystplade - var eliten inden for kavalleriet siden Napoleonstiden i Frankrig. Men på vestfronten var tiden løbet fra ryttersoldater. De få angreb med kavalleri, der rent faktisk fandt sted, blev hurtigt stoppet af fjendens maskingeværer.

Så kyrasserne var stået af hestene og kæmpede til fods. I angrebet d.5.maj ved Laffaux høstede de stor hæder for deres indsats, men prisen var høj. Den franske forfatter Georges Duhamel skriver i sin bog 'Civilisation' (1921), at 'Frankrigs smukkeste mænd faldt til jorden i hundredevis, og de lå og ventede der som itubrudte statuer, hvor det resterende dele blev ved med at være smukke dele. Min Gud! De stærke, pragtfulde skabninger! De havde arme så kraftige og bryst så stærke, at de ikke kunne tro, at de kunne dø'.

Monumentet til venstre er sat af 4. Cuirassier regiment til de faldne fra 4., 9. og 11. regiment. Desværre virker dette monument - og de øvrige på pladsen ved det store Laffaux monument - noget forsømt. Indskriften for oven er næsten ulæselig, og udsmykningen er vanskelig at få rede på. Og græsset er ikke en gang slået, hvilket er helt usædvanligt for et krigsmindemonument i Frankrig. Monumentet her er rejst i juni 1924.

Schneider CA1 - en såkaldt 'kassemodel' på larvefødder. Kanonen sad i højre side, føreren i venstre - og bezintanken bagved!. Bemærk den spidse 'snude' med anti-pigtrådsaggregatet forrest. Modellen var faktisk forældet, inden den kom i brug, på grund af kanonens placering og det tynde panser. Fremtidens model blev Renault FT17 (se siden Berry-au-bac). Men Schneiderkampvognen blev i mangel af bedre alligevel anvendt ind i 1918 og havde en vis succes i de franske modangreb mod den tyske storoffensiv i marts-april. (Foto fra Wkipedia)

Den første franske kampvogn

Model Schneider CA1 blev anvendt for første gang d.16.april ved fronten ved Berry-au-Bac med nogen succes, men med store tab (76 ud af 128 - se siden Berry-au-Bac).

Ved angrebet d.5.maj ved Laffaux gik det bedre. Kampvognene assisterede infanteriet med at nedkæmpe tyskernes 1. og 2.skyttegravslinje. 32 Schneider og 16 Saint-Chamond-vogne deltog. 12 vogne gik tabt- resten (hvoraf de fleste gik i stå!) lykkedes det at redde hjem igen.

Det store problem med denne offensiv - og tilsvarende britisk med kampvogne - var den utilstrækkelige artilleridækning. De tyske batterier kunne ikke uskadeliggøres, da egen artilleriindsats mest gik til spærrilden, der skulle beskytte egne soldater, og både de franske og britiske kampvogne med tyndt pansring kunne ikke modstå et direkte hit.

Mindestene for enkelte soldater

Det var kyrassernes angreb 5.maj og kampvognenes optræden i samme angreb, der gjorde Laffaux kendt i hele Frankrig. Og fra 1918 blev Lauffaux et sted for mindesmærker. På den rekonstruerede landsbykirkes mure blev der opsat mindetavler for enkelte soldater og for regimenter, og på vindmøllens sted blev forskellige mindestene placeret.

En af dem er stenen her for kyrasser Maurice Thieriez. Indskriften lyder således: Her faldt med ære sergent i 9.Cuirassiers Regiment Maurice Thoriez, en stor kristen og en stor franskmand.

Man kan sige, at mindetavler og mindestene tjente et dobbelt formål. Dels som sorgens sted, men også som et sted, hvor man ærede de kendte (og berømte) regimenter. Mindet skulle bevares. Det var formodentlig vigtig for familien at vise, at der var tale om en ærefuld død. Og på stenen her understreges det også, at den faldne var en meget religiøs og en meget patriotisk soldat.

Laffaux - hvilken betydning i dag?

Billedet til højre er en indskrift fra muren bagved monumentet for les Crapouillots. Her opregnes de enheder, som deltog i angrebet d.5-6.maj 1917: kampvogne, 17. Jægerbataljon, forsk. infanteriregimenter, 1. Kolonikorps og Kyrasserregimenterne. Videre siger indskriften, at 'Erfaringen fra Berry-au-Bac og det håb af lys (som blev tændt) ved Laffaux' var optakten til successen ved Malmaison i oktober 1917. Laffaux kunne være blevet 'et stort sted' med de første kampvogne.

Men Laffaux blev aldrig noget betydningsfuldt sted for den kollektive hukommelse om krigen. Stedet blev aldrig rigtigt placeret i krigserindringerne. Der er heller ikke i Laffaux

noget institutionaliseret minde. Der har ikke været en såkaldt 'mindesmærkepolitik'. Endog nogle af de mindre monumenter forsvandt efter 2.verdenskrig.

Der er blevet fremsat forskellige planer for et samlet anlæg for de forskellige monumenter i forbindelse med renoveringen af N2. Planerne er blevet drøftet mellem de involverede myndigheder i gennem snart 20 år uden at der er kommet noget ud af dem.

 Marinesoldaterne

Ca. 1 km fra anlægget med les Crapouillots står der i vejkanten på N2 en større mindesten for 'les Fusiliers-Marin' - de franske marinesoldater. Monumentet er rejst til ære for marinesoldaternes  indsats i krigen 14-18. Marinesoldater havde før 1914 deltaget i franske kolonikrigen i Asien og Afrika. I 1914 blev de sat ind i forsvaret af Belgien, i 1915 var de bl.a. ved Dardanellerne.

Når stenen står ved Laffaux skyldes det marinesoldaternes indsats ved tilbageerobringen af Laffaux i september 1918 efter at den store tyske forårsoffensiv var stoppet. Franske enheder med marinesoldater deltog i de frie franske styrker i 1944-45. Efter 1945 har de været med i krigen i Indokina og i Algier.

Der er årlige ceremonier ved stenen i september måned med deltagelse af repræsentanter fra marinekorpset og lokale myndigheder. Marinesoldaterne nyder stor anseelse i Frankrig.

Litteratur:

Denis Defente (red.): Le Chemin des Dames 1914-1918 (2006)

Nicolas Offenstadt (red.): Le Chemin des Dames. De l'événement à la mémoire (2012)

 

Copyright Bo Jessen 2012-17