Theodor Herzig

1898-1926

(Udsnit af billede fra bogens bagside.)Herzig meldte sig frivilligt inden sit fyldte 17 år til et telegrafregiment, hvor faderen til en af hans kammerater gjorde tjeneste som officer (juni 1915). Forinden havde han forgæves søgt optagelse i et pioner-regiment.

Dagbogen er påbegyndt i september 1917. Skildringen af begivenhederne i 1915-1916 er således nedskrevet efter hukommelsen og derfor noget mangelfulde.

Dagbogen er fundet i 2003 i faderens gamle hus i Hildesheim af en nevø til TH.

     Herzig og Verdun

I Herzigs område, bag bakkerne (på kortet Muzeray), blev de helt tunge tyske kanoner placeret. Rækkevidden kunne være op til 20 km (men det kneb med præcisionen) for 'Tykke Bertha' (42 cm), Skodas 'Slanke Emma' (30,5 cm) og Krupps skibskanon (38 cm). Der var stort set ingen søkrig, og skibenes kanoner var der mere behov for på land. De middelsvære kanoner (21. 15, 13 og 7,7  cm) placeredes tættere på fronten. I alt over 1200 stykker. I selve frontlinjen og bag ved anvendtes morterer ('granatkastere'). 2 1/2 mio granater - nok til 6 dage - lå parat. Som Herzig skriver, blev alt gjort for at skjule forberedelserne. Man gravede ikke angrebsskyttegrave (fremadrettede) men skjulte soldaterne i store underjordiske rum i skovene.

Tilskuere på jagt efter souvenir 

Efter rekruttiden (august 1915) blev Herzig stationeret i Rouvrois, en landsby ca. 35 km nord for Verdun og 22 km fra fronten. Her gjorde han tjeneste ved en militær telefoncentral, hvor han sammen med to kammerater havde en i forhold til andre soldater ret så luksuriøs indkvartering (værelse, seng, køkken mv.v). Der var meget lidt at lave, da omstillingsbordet kun havde 6 linjer. Ganske vist var der opstillet et batteri med store skibskanoner (38 cm) nærved, men han syntes, at livet i landsbyen virkede ganske fredeligt. Om aftenen kunne de se lysglimtene fra det franske artilleri på højderyggen ved Douaumont.

Herzig noterede i dagbogen, hvordan forberedelserne til den tyske hærs offensiv ved Verdun gik i gang omkring juletid 1915. En generalkommando for det 3. armekorps ankom til byen og telefon- centralen udvidedes med nye linjer. I januar forflyttedes han til nabobyen Muzeray, hvor han på nært hold kunne iagttage, hvordan flere tusinde russiske krigsfanger byggede nye jernbaner, veje ammunitionsdepoter, barakker m.v. Lange kolonner med vogne med ammunition passerede forbi. Kanoner og militære køretøjer var parkeret under træerne for at skjule dem for fjendens observationsfly.

Hele området mellem i skovene syd for landsbyerne Romagne og Billy bliver omdannet til en kæmpemæssig lejr. Store dele af sko- vene endte som træ til barakker. Herzig noterede sig, at forplejnin- gen blev lidt mangelfuld med så mange soldater, men til alt held havde de tre telefonsoldater et opsparet forråd af ris, sukker, kaffe og nudler liggende.

I begyndelsen af februar 1916 var kanonerne kørt i stilling, men regnvejr udsatte offensiven i 10 dage. D 21.februar befandt Herzig og hans kammerater sig på et fritliggende område, hvorfra de blev vidner til det store artillerislag. De lyttede til de forskellige kanontypers tunge drøn, når de affyredes. De kunne høre, hvordan affyringen af de svære skibskanoner, der sendte 'shrapnell's' ind over Verdun, blandede sig med de 'lyse' smæld fra de tunge mörsere (specielle tyske morterer på 21 og 42 cm). Nogle aftener betragtede de dette 'skuespil', hvor ildglimtene fra de tunge skyts farvede himlen rød.

Efter nogle dage tog Herzig og en anden soldat fra hans enhed på 'udflugt' til kampområdet. De gik til Herbebois, en skov tæt på den gamle frontlinje, som var erobret af tyskerne en af de første dage – en tur på ca. 20 km. Undervejs talte de med franske fanger og sårede tyskere. Vejen havde et rødligt skær fra de mange bloddråber.

De passerede forladte stillinger med skyttegrave og pigtrådsspær- ringer og nåede uden besvær frem til Herbebois, hvor de blev vidne til en ufattelig ødelæggelse. Træer var rykket op med rode. Det flød med pigtråd, beklædningsgenstande, våben, håndgranater, levneds- midler. Lig, lemlæstede kroppe og kropsdele lå spredt rundt omkring. At den tyske trommeild havde ramt de franske soldater uforberedt her, viste tilstandene i beskyttelsesrummene. Alt lå hulter til bulter. Tøj, mad, og våben. De fandt noget sæbe til tøjvask, som de tog med sig. Herzig fandt også et fransk 'sidevåben' (kniv eller bajonet), som han gemte i sin strømpe. Herzig nævner yderligere en stålhjelm, som de tog med. Han nævner ikke andet, men det er selvfølgelig oplagt, at de var på suvenirjagt – ligesom mange andre soldater, til trods for at 'plyndring' var strengt forbudt.

En offensiv forberedes   

En ung tysk soldat er tilskuer til den tyske hærs opbygning af en angrebsstyrke ved Verdun.

På grundlag af Christian Lehfeldt: Die Tagebücher des Theodor Herzig (2006)

Copyright Bo Jessen 2012-17