D.3.maj forsøgte tyskerne så igen. Vejret havde været forfærdeligt i april. Regnen havde forvandlet skyttegravene til mudder. Franskmændene havde svært ved at få forsyninger frem. Denne gang havde det tyske bombardement været så intensiv, at de fleste franske soldater i frontlinjen blev begravet i jorden fra granateksplosionerne, og der var for få til at holde den store masse af tyske infanterister tilbage, da de angreb. Alligevel holdt franskmændene stillingen på toppen af Le Mort Homme, men mistede Høj 304. Dog bed de sig fast i den sydlige skrænt.

Endelig d.20.maj kunne 4 tyske divisioner erobre dele af den forreste franske skyttegravslinje på toppen af le Mort Homme. Tyskerne havde nu stort set nået deres mål og kunne igen koncentere sig om kampene på østbredden.

En endelig tysk erobring af hele området måtte vente til marts-juni 1917. Erobringen havde kostet tyskerne over 10.000 dræbte. Franskmændene havde lignende tab. Hele infanteribataljoner var reduceret til en håndfuld mænd. Også artillerister og observatører havde tab på linje med infanterister.

Ligesom de øvrige kampe i Verdun slaget blev også denne kamp en kamp om symboler. For franskmænden et symbol på forsvaret af nationen for enhver pris - for tyskerne et symbol på  deres militærindustrielle overlegenhed.

Le Mort-Homme og Cote 304 

  

Dødemandshøjen og Høj 304

Billedet til højre viser højdedraget med le Mort-Homme set fra sydøst. Se kort længere nede på siden. Cote 304 ligger længere mod vest (tv på billedet)

Navnet 'Dødemandshøjen' er ikke fra 1.Verdenskrig, men stammer fra en tidligere tid, da en rejsende omkom i vintersneen. Høj 304 angiver blot, som navnet siger, højden.

Som en del af den store 'gravplads Verdun' er højene er dækket af skov  - i modsætning til 1916, hvor bombardementerne efterhånden havde fjernet al vegetation.

Højene indgik ikke direkte i befæstningen  omkring Verdun, men da frontlinjen kom til at løbe ikke langt fra højene, var det oplagt for franskmændene at placere artilleri her og bruge højene til udkigsposter. Navnlig Le Mort-Homme var velegnet. Herfra kunne franskmænden følge alle de tyske troppebevægelser af betydning.

Monument for de faldne fra 40. infanteridivision på Le Mort-Homme.

Hvorfor Le Mort Homme og Cote 304?

Et besøg på Le Mort-Hommes og/eller Cote 304 hører med til et minde om Verdun-slaget 1916. Selvom der umiddelbart ikke er så meget at se på toppen af de to høje udover monumenterne - der er meget skov! - kan en tur rundt i terrænet give et godt indtryk af forholdene.  Turen kan kombineres med et besøg på den militære kirkegård i Chattancourt og ved mindesmærket over den ødelagte ('detruit') landsby Cumières.

Kampene om de to høje anses for at være nogle af de mest frygtelige  i det 10 måneder lange slag om Verdun. Bombardementerne var så intense og koncenterede, at kun få soldater i de primitive skyttegrave uden særlig dækning kunne overleve. Det gjaldt både de franske og de tyske soldater, da begge parter fra 14.marts hver besad dele af de to høje. 

Mange af soldaterne så ikke fjenden i flere dage, mens de var udsat for granatilden. Men ofte blev de tyske bombardementer efterfulgt af infanteriangreb, som de overlevende franske soldater prøvede at stoppe med maskingeværer og håndgranater. Hvorefter de forsøgte et modangreb.

Som det fremgår af kortet stod de to høje - le Mort-Homme og Cote 304 i vejen for den tyske fremrykning mod syd på den vestlige bred af floden Meuse. Tyskerne var derfor tvunget til at indtage højene for at kunne fortsætte fremrykningen mod syd - en fremrykning, der skulle nedkæmpe det franske artilleri på hele vestbredden. Tyskerne erobrede ganske vist højene senere på sommeren (se frontlinjen 6.september på kortet), men på det tidspunkt havde de indstillet offensiven, da den britisk-franske offensiv ved Somme pressede dem til at sende forstærkninger fra Verdun til Somme.

Den tyske offensiv mod Le Mort Homme og Cote 304

Offensiven indledtes med det sædvanlige koncentrerede spærreild, leveret af 800 tunge kanoner, der affyrede ca 4 mio granater inden erobringen af højene. Men fransk feltartilleri og det franske infanteriets mange modangreb stoppede tyskerne foran højene i Corbeaux skoven. Først d.14 marts kunne tyskerne indtage høj 265, den østlige del af Le Mort Homme. Men angrebene på den højere del, 295, 800 m vest for 265, mislykkedes, hvorved tyskerne på 265 blev udsat for direkte ild fra de franske feltkanoner.

Tyskerne forsøgte nu at 'gå bagom' Le Mort Homme ved at erobre Avocourt skoven (sydvest for Høj 304), men blev så stoppet, da de under den videre fremrykning kom i krydsild mellem to franske stillinger. Tyskerne mistede 50-60 % af den indsatte divisions mandskab. Ved Malencourt kunne fransk artilleri, der fra højene havde fulgt de tyske angrebsforberedelser, udslette hele tyske bataljoner. Men tyskerne fortsatte presset og var d.8.april klar til angreb på selve højene. Dagen efter genoptog tyskerne så offensiven, og angreb nu fra tre sider.

Offensiven mislykkedes – det franske artilleri holdt fortsat de tyske infanterister på afstand. Ganske vist var tyskerne efterhånden kommet i besiddelse af alle de franske forposter fra Avocourt over Bethincourt til  Cumières, men selve Le Mort Homme (295) og Høj 304 var stadig på franske hænder. General Petains ordre d.8.april til soldaterne endte med ordene 'Courage! On les aura!' (Fat mod - vi slår dem).

Le Mort-Hommes er i virkeligheden to høje: den højeste, hvor monumentet her står, på 285 m og en lidt lavere høj på 265 m ca 1 km længere mod øst. Da der efter krigen er plantet skov over det hele - der måtte ikke dyrkes igen på denne jord med de mange faldne! - er det vanskeligt som besøgende at få et rigtigt indtryk af de geografiske forhold. Den åbne plads på højens top er ikke meget større end den, der ses på billedet her. Derfor er en gåtur på stierne omkring højene nødvendig. Al skov nord for Verdun er statsskov og står urørt hen.

Billedet th på toppen af Le Mort-Homme er monumentet for de faldne fra 69.infanteridivision. Indskriften lyder

'Ils n'ont pas passé'.  'De (tyskerne) kom ikke igennem'. Ordene er general Nivelles fra april måned, da le Mort-Homme og Cote 304 endnu holdt stand. Da tyskernes stormløb mod Verdun begyndte, lød det fra den øverstkommanderende: 'Ils ne passeront pas' - 'De skal ikke komme igennem', et kampråb, som er blevet brugt i efterfølgende krige - måske mest kendt fra den spanske borgerkrig 1936. 

Denne noget makabre skulptur med skelettet - Døden -  og fanen har igennem tiden vakt blandede følelser. Er det den døde, den ukendte soldat, der står op af graven for at forsvare fædrelandet mod de næste tyske angreb?

En af de individuelle grave på toppen af Cote 304. Den faldne soldat er løjtnant Georges Fabre, 3. Mixte Regt. Zouaves Tirailleurs, 40 år. Faldet 18.maj 1916, stenen rejst af hustru og datter. Zouaves var regimenter der blev brugt i kolonikrigene. Uniformerne havde et tyrkisk præg. Oprindeligt var de kun for hvide, men i krigen 14-18 deltog også indfødte kolonisoldater  (Tirailleurs) fra Algier, Senegal, Indokina osv. 

Cote 304  ligger ca.3,2 km vest for Le Mort-Homme (i lige linje). Ligesom denne er den med stejle skrænter mod syd/sydøst og mere åbent terræn, mod nord bakket terræn, men som det højeste punkt på den vestlige meusebred havde den dengang ( der var ingen skov var mod nord) alligevel med frit syn mod landsbyerne Malencourt og Bethincourt.

Tyskerne fik først d.29.juni 1917 besat selve toppen - men måtte atter forlade den to måneder senere, da franskmændene tilbageerobrede den.

Monumentet, som er anbragt midt på toppen af højen, der nu helt er dækket af skov, er rejst i 1934 ved en offentlig indsamling af en komite, der repræsenterede de forskellige veteranforeninger fra de mange infanteridivisioner - se divisionsnumrene på monumentet. Marskal Petain var honorær formand for komiteen.

Obelisken mindes over 10.000 døde.

Litteratur:

Christina Holstein: Walking Verdun (2009)

Major & Mrs Holt's Battlefield Guide. The Western Front South. (2005)

Copyright Bo Jessen 2012-17