Monumentet for de savnede ved Somme

Thiepval

Et vue ud over kirkegården fra monumentet. Fransk gravpladser til venstre - britiske til højre. Gravpladserne er for ukendte soldater.

 

Thiepval - største britiske krigsmindesmærke i verden.

Thiepval ligger ca.4 km nordøst for byen Albert. Det er tegnet af den britiske arkitekt Sir Edwin Lutyens og blev indviet i 1932 af den britiske tronfølger og den franske præsident. Lutyens havde gjort sig kendt med sin 'Cenotaph' (på dansk: kenotaf, gravmæle rejst på et sted, hvor de døde ikke er begravet) i Whitehall i London, og han blev udpeget til det hold af arkitekter, der skulle stå for udformningen af Storbritanniens permanente mindesmærker og begravelsespladser i Frankrig og Belgien.

Det er tilegnet de ca. 74.000 britiske (og 840 sydafrikanske) soldater, der faldt ved Somme, men hvis lig aldrig blev fundet. (De savnede soldater fra Commonwealth-landene Australien, Canada, New Zealand, er opført på særskilte monumenter andre steder i Somme-området). Det er et fælles britisk-fransk monument, og bagved monumentet er der en britisk-fransk soldaterkirkegård. (Billedet for oven).

Et vue igennem buerne ud mod slagmarken mod nord

Hvorfor denne form?

Det er ca. 43 m højt og er sat sammen af 4 triumfbuer, der hver fungerer som en hjørnesten for den større triumfbue, således at denne vender mod alle fire verdenshjørner. Det solide fundament var (6 m) var nødvendigt på grund af de mange (tyske) gange nede i jorden. (Læs mere om den tyske stilling herunder) cOpdelingen i trin, der gør bygningen smallere opefter, giver den en pyramideagtig karakter. Det er blevet sagt, at Lutyens har skabt et lille tomt rum for neden, der bliver til at stort tomt rum for oven, som formodentlig skal symbolisere ’intet’, og derfor konstant minde om det store tab. Lutyens var ikke pacifist, men en god britisk patriot.

Centrum for monumentet er den store stensarkofag (mindestenen) på en forhøjning i midten af bygningen under den store bue. En bred trappe fører op til sarkofagen - omtrent som i en større kirke.

Thiepval i dag

Navnene på de savnede kan læses på 48 marmortavler på monumentets søjler. Herved ’anerkendes’ hver af de savnedes individualitet i en kamp, hvor de blev mast til ukendelighed af den industrielle krigsmaskine. Så var der næppe noget bedre sted at anbringe det store monument end ved Thiepval (læs om kampene herunder).

Thiepval var det sidste af de 20 mindesmærker, som blev rejst i Frankrig af briterne. Men allerede i 1932 var denne store sorgens klassiske stil ved at være forældet, hævdede Lutyens kritikere. Den offentlige holdning havde skiftet til vrede over krigens nyttesløshed. Lutyens bue må siges at tilhøre en anden tid, 1800-tallet, med sin tro på optimisme og nytten af et offer. Men andre mener stadig, at Lutyens arbejde udtrykker en form, der både er tidløst og moderne. Han har skabt et monument, der i årene fremover fortsat kan viderebringe sit budskab.

Thiepval i Somme-offensiven

Thiepval var navnet på den nærliggende landsby, domineret af slottet Thiepval. Før den britisk-franske offensiv d.1.juli 1916 var Thiepval et forholdsvis fredeligt sted.Tyskerne havde haft god tid til at befæstet højdedraget, idet de franske angreb i 1915 (da franskmændene her stod over for tyskerne) fandt sted længere nord ved Serre. Der var anlagt underjordiske beskyttelsesrum og befæstede stillinger delvis med beton. Thiepval udgjorde sammen med fire naboanlæg (se kortet th.) et befæstningssystem, der dels syntes uindtageligt og dels kunne beskyde angribere, der trængte ind imellem dem, i flanken. Selvom det forberedende ugelange (sic!) britiske bombardement op til angrebet d.1.juli var nok til at overbevise de britiske infanterister om, at alle tyskere i forreste linje måtte være døde, var bombardementet for upræcist, og det manglede flere steder de helt tunge kanoner, der kunne nå ned til de tyske beskyttelsesrum.

Hertil kom, at alle de tyske stillinger lå på Thiepval-højderyggen, ca.100 m over de britiske stillinger i Ancredalen.

Briterne måtte trække sig tilbage med tab på over 10.000 (faldne og sårede) foran Thiepval d.1.juli om formiddagen. Kun få steder lykkedes det at erobre tyske stillinger. Bl.a. tog Ulsterdivisionen Schwaben-stillingen, men for få mand nåede igennem maskingeværilden til at kunne holde stillingen, og erobringerne måtte opgives.

Men erobringen af Thiepval var strategisk vigtigt for briterne. Det tog briterne over to måneder at indtage de tyske stillinger syd for Thiepval. D.25.sept. kunne briterne svinge mod nord og bl.a. ved hjælp af enkelte kampvogne, der nedkæmpede tyske maskingeværstillinger, kunne briterne fire dage senere med tab på ca.40% af angrebsstyrkerne afslutte slaget om Thiepval højdedraget.

Thiepval – by og slot – blev fuldstændigt udslettet.

Det tyske forsvar omkring Thiepval

Det tyske forsvarssystem omkring i og omkring landsbyen Thiepval. De tyske skytte- og løbegrave bag ved forreste frontlinje er indtegnet på kortet. Der var fire delvis underjordiske befæstningsanlæg (på engelsk: redoubt) med et indviklet system af gange og rum til mandskab og forsyninger. I hvert anlæg var der maskingeværstillinger, flere i betonanlæg. I selve landsbyen, hvor alle huse stort set var udraderet af det britiske bombardement, var der 130 kælderrum, alle velegnede til maskingeværstillinger.

 

Thiepval:

Sejren legitimerer døden

Monumentet forener pyramideformen og sarkofagen, der står for døden, med triumfbueformen, der står for sejr. Intentionen med mindesmærket er klart: sejren legitimerer døden (ofrene). Thiepval er kun lidt mindre end triumfbuen i Paris. Men hvor denne fejrer krigens glorie, måler Thiepval kun tabene. 

Indskriften på monumentet lyder:

Here are recorded names of officers and men of the British Armies who fell on the Somme battlefields July 1915 February 1918 but to whom the fortune of war denied the known and honoured burial given to their comrades in death

For at understrege, at der er tale om et fælles britisk-fransk monument, indeholder kirkegården 300 britiske og 300 franske faldne. Næsten alle er, som det fremgår indskriften (inconnu)på korsene til højre, ukendte.

Thiepval monumentet set fra øst. Det ligger omtrent på det sted, hvor slottet lå - ca. 1 kilometer øst for den daværende britiske frontlinje d.1.juli 1916. Under monumenter er der fortsat en labyrint af tyske skyttegrave (Leipzig-stillingen)

Se kortet oven for.

Thiepval-monumentet i landskabet

Monumentet kan ses fra store dele af frontlinjen, ligesom der fra monumentet er udsigt til det meste af slagmarken. Thiepval knytter således landskabet til erindringen.

Det er uden tvivl Lutyens største værk. Hans stil kan ses i de fleste britiske militære kirkegårde på Vestfronten. Men denne klassiske stil – de rene buer og søjler i anlæggene(og ens grave for alle uanset militær grad) – var for meget for den britiske kirke, og den afslog at lade krucifikser indgå i udsmykningerne.

Litteratur:

Prior, Robin og Wilson, Trevor: The Somme (2005)

Reed, Paul: Walking the Somme (2011)

Thiepval. Exhibition Centre Guidebook (2004)

Copyright Bo Jessen 2012-17