Forside/Fem erindringssteder/Somme-introduktion 

Somme 1916

- en introduktion

 

Udsigten fra pladsen foran besøgscentret ved Thiepval-monumentet viser et udsnit af et typisk Somme-landskab. Bag marken i forgrunden ses Thiepvalskoven, der dækker for den lille dal med den anden flod i området, Ancre. Træerne i horisonten midt i billedet udgør en del af Newfoundland Park, et af de få bevarede områder på Vestfronten, der har ligget (næsten) uberørt siden krigens afslutning. Valmuerne i forgrunden er også kendt fra Flanders marker. Den røde valmue, der kunne vokse på den golde slagmark, blev et symbol på de faldne.

 

Copyright Bo Jessen 2012-2017

Indhold

En beskrivelse af slagmarken:

Området omkring floden Somme er et smukt og harmonisk landskab. Men også et landskab, hvor idyllen brydes af de hvide bånd – de mange militære kirkegårde

Somme-offensiven var ikke kun et slag d.1.juli 1916, men flere efterfølgende, britiske offensiver. Under en af disse blev det nye våben – tanks – anvendt for første gang.

Den nordamerikanske hjort, caribou, et nationalt symbol for Newfoundland, skriger sin smerte over nationens tab ud over slagmarken ved Beumont-Hamel.

Edmund Blunden var en af de mange britiske digtere ved Vestfronten, der søgte at give udtryk for sine følelser i skyttegraven. Ofte i protest mod krigen, men også i en intens længsel efter naturen.

Somme – en introduktion til den britiske offensiv 1916

Somme er en af Nordfrankrigs floder. Den snor sig stille og roligt gennem det bakkede og frodige landskab. I dag er der ikke meget, der viser, at området omkring floden  var en blodig slagmark – bortset fra de mange soldaterkirkegårde, der markerer, at omkring denne flod fandt Den Store Krigs måske mest blodige slag sted.

Somme er især besøgt af britiske turister, hvoraf mange tager turen som en slags pilgrimsfærd, enten fordi de føler, at det er deres pligt at mindes og hylde de tusinder af faldne landsmænd, eller fordi de vil mindes en oldefar/bedstefar eller anden slægtning, der var med i slaget.

Slaget var et storstilet britisk-fransk forsøg på at trænge igennem den tyske forsvarslinie og dermed bryde den stilstand, som havde præget krigen siden efteråret 1914. Da franskmændene i foråret havde overført styrker fra det planlagte angreb ved en Somme til forsvaret af Verdun, blev slaget ved Somme hovedsagelig et britisk-tysk slag.

Somme markerer en milepæl i britisk historie. Det var den britiske hærs største slag nogensinde, men tabene var uhyggelige. Mere end 400.000 mand, heraf mere end 250.000 dræbte (inkl. dominions). I Storbritannien forbindes slaget ofte med indsættelsen af de såkaldte 'Pals' bataljoner (Pal = kammerat), frivillige, der i grupper fra arbejdspladser og institutioner i den første, patriotiske bølge af begejstring i 1914 havde meldt sig til hæren.

Men det er ikke kun de ufattelige tab ved Somme - og de meget små gevinster målt i erobret land - der var karakteristisk ved slaget. Det var også de våben og den måde, som de blev anvendt på, der gjorde Somme til det første eksempel på det 20.århundredes krigsførsel - den industrialiserde massekrig. Alene i det indledende britiske bombardement af de tyske frontlinje blev der over en front på 30 km bredde og 2,5 km i dybden affyret 1,5 mio granater.

Slaget blev efter de indledende angreb et 'opslidningsslag', dvs. først og fremmest en kamp imellem parternes artilleri. Den enkelte soldat kom til at spille en mindre rolle. Granaterne tog ikke hensyn til mod og dygtighed. De fleste af de faldne omkom i granatregnen og blev ofte begravet i jordmasser eller lemlæstet til ukendelighed. Derfor de mange erindringssteder med mindesmærker med navne uden grave - og kirkegårde med grave uden navne. Somme-området er måske i højere grad end de andre erindringssteder præget af af disse steder.

For briterne - og deres dominions Australien, Canada, New Zealand m.fl. - var Somme 1916 en dybt traumatisk oplevelse. Ikke kun på grund af tabstallene, men også på grund af de mange heltegerninger, som var uden betydning for slaget. Og ikke mindst på grund af den omstridte (inkompetente?)hærledelse.

For tyskerne var Somme 1916 deres 'Verdun'. Også for dem blev slaget en milepæl. De holdt i 5 måneder stand mod en talmæssigt og våbenmæssig overlegen fjende. Fjenden var ikke brudt igennem. Efter krigen blev den tyske frontsoldat ved Somme brugt som et billede på den heroiske tyske soldat. Alligevel opnåede Somme-slaget ikke samme 'status' i Tyskland som i Storbitannien. Tyskernes tab var 450.000, heraf ca. 170.000 faldne .

For franskmændene kom Somme til at spille en mindre rolle. De forholdsvis få styrker, der deltog, havde mindre tab end briterne og en pæn fremgang mod tyskerne på den sydlige del af Sommefronten, men franskmændenes opmærksomhed var fortsat koncenteret om 'deres' skæbneslag, Verdun. Franskmændenes tab ved Somme lå på 200.000 faldne og sårede.