Museum

      Et tysk tungt maskingevær i en af museets montre. Der er mange ting fra krigen samlet i museet, alt lige fra plakater til granathylstre, heraf flere sjældne genstande, som ikke findes i andre museer. Plakatsamlingen er ganske interessant.

 

Men det kniber voldsomt med pladsen - både til tingene og til publikum - og udstillingerne i montrene virker desværre temmeligt rodede. Hvis man vil se disse ting fra skyttegravene under bedre pladsforhold er det bedre at bruge sin tid i Hooge Crater Museum ved Meninvejen, nord for skoven.

Hvorfor 'Sanctuary Wood'?

 

'Sanctuary' kan betyde 'fredhelligt sted' eller 'reservat'. Her betyder det 'tilflugtsssted'. I oktober 1914 havde tyskerne brudt de britiske linjer sydøst for Ypres, men endnu var skoven på dette sted (ca.4 km sydøst for Ypres) ikke blevet berørt af kampene. Den kommanderende britiske general i området siges at have tilbudt soldater, der var kommet væk fra deres enheder, et tilflugtssted her.

Skoven blev først udsat for granater d.14.november. Den blev under Ypres-offensiven i efteråret 1917 alt andet end et 'tilflugtssted'. Men navnet blev åbenbart hængende!

Inden Ypres-offensivens start d.31.juli 1917 indgik skyttegravene I Sanctuary Wood i den britiske forreste front. Men Sanctyary Wood var ikke længere en 'skov'. Sammen med de nærliggende skove Chateau, Glencourse og Inverness var langt de fleste af træerne gået til grunde i granatilden. Kun få afskårne træstammer ragede op. Bag de splintrede grene og træstammer havde tyskerne anlagt nogle stærkt befæstede stillinger, som de britiske enheder gik lige ind i om morgenen d.31.juli 1917.

En af enhederne, 90. Brigade, der var med i første angrebsbølge, gik fejl af retningen og endte efter at have taget den første (svage) tyske linje op i Chateau skoven, som i forvejen var erobret af en anden brigade, i stedet for at gå øst på gennem Sanctuary Wood. Den næste brigade i anden bølge gik ret frem i den tro, at den anden (stærke) tyske linje var taget. Brigaden blev fanget i tysk maskingevær- og granatild. Her led den britisk hær sine største tab på Ypres-offensivens første dag. En af de overlevende skrev senere i sin dagbog, at Sanctuary Wood var det værste, som han have nogensinde havde oplevet i krigen.

  

Sanctuary Wood

'Tilflugtsstedet' i skoven

De bevarede britiske skyttegrave i det lille private skovområde 'Sanctuary Wood'. Besøgende forundres over, hvor 'små' skyttegravene egentlig er. Udover skyttegravene er der et mindre skovområde - se billedet herunder - samt et museum og en café.

Skov?

Et udsnit af arealet omkring museet. Jorden er 'arret' af granathullerne, men træerne har - desværre set med en slagmarksturists øjne - fået lov til at vokse op igen efter krigen.

Familien, der ejede skoven, mente efter krigen, at deres område ville være af interesse for kommende pilgrimme og turister. Området med skyttegrave og  granathuller blev hegnet ind, og et museum blev opført i tilknytning til området.

Under 2.Verdenskrig ville tyske besøgende (tyskerne havde besat Belgien) se genstandene, men familien havde gemt dem i kælderen og skjult nedgangen ved at cementere hen over den. Goebbels kulle have været en af de besøgende.

Café

 

Både café, museum og skyttegrave var godt besøgt i en dag i juni måned, da billedet blev taget. To busser fyldt med britiske skoleelever i 14-16 års alderen.

Og så var det fint vejr.

Et populært besøgssted

I dag er Sanctuary Wood, som det fremgår af billedet her til højre, et populært udflugtsmål, navnlig for skoleklasser. Måske fordi stedet kombinerer skyttegrave med museum og en rigtig café. Det gør kun få erindringssteder langs Vestfronten! Selv et stort museum som 'Historial' i Peronne (i Somme-området) kan ikke prale af en ordentlig café.

Bag bygningen på billedet til venstre ses skiltet 'Hill 62', som henviser til det canadiske mindesmærke på toppen af høj 62, ca. 1,5 km længere nede ad vejen. Canadierne erobrede højen i juni 1916. Mindestenen er af samme type som andre canadiske mindesten, ca. 1 m høj 8-kantet granitblok med indskrifter, på en sokkel af granitsten. (Jvfr . mindestenen på Crest Farm højen i udkanten af Passchendaele). Kirkegården 'Sanctuary Wood Cemetery' ligger ved vejen, lige inden man kommer til museet.

Litteratur:

Lyn Macdonald:  They Called it Passchendaele (1993)

Major & Mrs Holt's Battle Field Guide to Ypres Salient & Passchendaele (2011)

Copyright Bo Jessen 2012-2017