Omkring landsbyen

Passchendaele

Den canadiske mindesten for erobringen af landsbyen Passchendaele. Stenen er anbragt på en lille bakke uden for landsbyen - det sted, hvor den omstridte, såkaldte 'Crest Farm' lå. Se stenens indskrift ved tryk her på 'stort billede'. Den samme type af mindesten er placeret på mange canadiske erindringssteder på Vestfronten. Den var 'mere overkommelig' (=billigere) at sætte op for den canadiske stat end mindre kopier af de to vindere af mindesmærkekonkurrencen - 'Vimy-monumentet' og 'The Brooding Soldier' (Den 'grublende' soldat). 

Hvilke erindringssteder eksisterer der fra den sidste kamp om Passchendaele i okt.-nov. 1917?

I selve landsbyen Passchendaele (se kortet for neden til venstre) er der enkelte mindeplaketter om kampene på Rådhusets facade. Landsbyen blev nærmest jævnet med jorden af britisk artilleri, men genopbygget efter krigen. For slagmarksturisten er det selve landskabet og enkelte monumenter i landskabet, der markerer, hvor de hårdnakkede kampe på den våde, mudrede jord stod.

Det var canadiske soldater, der førte an i de afsluttende angreb på Passchedaele højdedraget i oktober-november 1917. Før dem havde australske og newzealandske enheder kæmpet for at nå højdedraget, som var et af de taktiske mål i hele den britiske Ypres-offensiv. At det var canadierne, der nåede målet, bidrog til den særlige glans, der stod om det canadiske korps's indsats på Vestfronten.

Det er derfor de canadiske mindesmærker, der tiltrækker den største opmærksomhed. Men for at få et bredere kendskab til offensiven og til både de allieredes og tyskernes situation bør man besøge det store Passchendaele-museum, som er indrettet i en gammel slotsbygning i nabolandsbyen Zonnebeke (se længere nede på siden).

  

De sidste kampe i Ypres-offensiven 

Den officielle britiske krigshistorie inddeler Ypres-offensiven ind i 9 faser. De to sidste er 'Første slag om Passchendaele' fra d.12.okt. og 'Andet slag om Passchendaele' fra d.26.okt. til d.10.nov. Begge slag foregik under helt horrible betingelser for soldaterne: konstant regnvejr og intense  bombardementer havde ødelagt grundvandsspejlet og forvandlet jordoverfladen til et tykt lag mudder. Mange soldater sad fast i mudderet eller druknede i bombekraterne, der var fyldt med vand.

I det første slag om landsbyen mistede de allierde - franskmænd, briter, australiere og newzealændere - 13.000 mand faldne, sårede og savnede. Angrebet gav ingen fremgang. I det andet slag blev det canadiske korps sat ind. Første planlagte angreb i det andet slag d.26.okt.(se kort tv) gav en terrængevinst på ca. 1-2 km. 85.Bataljon deltog i angrebet d.30.okt., men blev afløst allerede d.31.okt. om aftenen.

Crest Farm blev taget d.30.okt (af 72.Bat.), og de canadiske enheder var nu klar til den sidste kamp om landsbyen på højderyggen. Efter 3 regnløse dage 3-5.nov. angreb canadierne d.6.nov. om morgenen. Efter 3 timer var målene nået. Men tabene var igen store. Et supplerende angreb d.10.nov. sikrede terrænet foran landsbyen mod nord. Men stillingen var fortsat usikker, og det andet slag blev det sidste i Ypres-offensiven.

Skyttegrave i Flanderns marker?

Til venstre en rekonstruktion af en tysk løbegrav, dvs. kommunikationsgrav i Flandern. Skydepladser ses til højre i billedet. Rekonstruktionen findes sammen med andre lignende skyttegravsrekonstruktioner på Passchendaele museet i Zonnebeke. (Se herunder).

Det fremgår af billedet, at graven var ret dyb og med solid beklædning. Normal gjorde man ikke så meget ud af løbegrave (heller ikke tyskerne), men både en skyttegrav og en løbegrav i et 'vådland' som i Flandern krævede en ekstra indsats. Der var større pres på siderne, således at ekstra forstærkninger var nødvendige. Som dræningsmateriale blev der lagt sten og grus i bunden under plankerne.

Stolperne i siderne skulle sammen med fletningsværket og de lodrette planker klare presset fra jorden og vandet, bistået af tværbjælkerne for oven. Disse tværblælker havde så også den fordel, at de gjorde det muligt at dække graven med kamouflagemateriale.

Museets hovedbygning er fra 1924 og bygget i samme stil som et landvilla fra Normandiet. Museet er senest blevet udvidet i 2013 med store rum under jorden til skildringen af Passchendaele-slaget og med rekonstruktioner af britiske og tyske skyttegrave i grunden til højre for hovedbygningen.

Dækningsrum under museet

Det øverste dækningsrum ser ud til at være en britisk kommandocentral. En officer er fuld beskæftiget med sin skrivemaskine. Der høres bombenedslag med korte mellemrum. Nederst et mandskabsrum. Også her høres bombenedslag, blandet med mandskabets snorken. Også i andre rum høres de dæmpede lyde fra slagmarken ovenover - og lyde fra dræningspumpen.

Tableauerne her er to af flere rekonstruktioner af britiske dækningsrum, som i de senere år er fundet - tilfældigt - andre steder i den østlige del af Ypresområdet. Dækningsrummene blev udgravet af særlige tunnelkompagnier i vinteren 1917-1918, bl.a. i landsbyen Wieltje (3 km nordøst for Ypres). Efter krigen blev de sammen med andre britiske og tyske dækningsrum fyldt med vand og lukket.

Et særligt fund var dækningsrummene under den berømte tyske 'Bremen-stilling'. Dækningsrummene strakte sig fra Langemarck i en bue rundt om Ypres til Geluveld. Dækningsrum blev også opdaget under Zonnebeke kirke og ved en gård i nærheden af byen. Udgraverne kunne konstatere, at rummene 80 år efter deres konstruktion stadig var i forholdsvis god tilstand.

En overgang var der adgang for publikum, men rummene blev efter nogle år for farlige at færdes i og blev lukket igen (1998).  De rekonstruerede dækningsrum under museet giver dog et ganske realistisk billede af vilkårene for officere og mandskab.

Passchendaele

Dette er et vue fra 'Crest Farm' ned mod byens centrum med kirken - desværre! Byen er vokset siden 1918 - og man har i dag ikke det samme frie syn ud over det højdedrag, som byen ligger på - det syn som canadierne havde inden det endelige angreb d.6.nov. 1917, hvor de erobrede byen. Canadierne havde erobret 'Crest Farm' d.30.oktober.

Om kampene i oktober og november - se kort herunder og teksten efter næste billede til højre.

85.Bataljon

Bataljonens mindesten ses på toppen af bakken midt i kornmarken. Skiltet står ve vejen mellem Passchendaele og Zonnebeke. På stenen - en såkaldt kenotaf (et krigsmindesmærke, hvor de faldne ligger begravet andetsteds) - er der sat en mindeplade op med navnene på13 officerer og 135 menige og underofficerer. Bataljonen satte selv mindestenen, inden krigens afslutning. 

 

Stenen markerer det sted, hvor bataljonen befandt sig d.30.okt. Bataljonen ankom til sit udgangspunkt om natten d.28.okt. (se nederste pil på kortet). Nær frontlinjen undgik de den almindelige vej og fulgte stier, hvor de måtte gå i et geled, hyppigt afbrudt af salver af brandbomber, der lyste op. Soldaterne afløste 44. Bataljon. Næsten samtidig angreb tyskerne, men blev slået tillbage af 85. Bataljons D kompagnis modangreb. (fort. længere nede)

De sidste kampe

Frontlinjen mod øst gik nord-syd, hvad der gav problemer i form af tyske flankeangreb mod de enheder, bl.a. 85.Bataljon, der var placeret her. De små sorte prikker er tyske betonbunkere med maskingeværstillinger. Den blå linje er åen

Ravebeek Se nederst på siden, hvordan en frontlinje kunne se ud i 'muddermarken'!

85. Bataljon

På billedet ses Passchendaele mod nord med kirketårnet i midten. Frontlinen, som blev nået d.30.okt. (dvs. forreste canadiske linje) gik her i nord-syd retning til højre for kenotafen og nord for skoven til venstre. 'Linjen' var besatte bombekratere og mindre brystværn. Inden angrebet om morgenen d.30.okt.  rykkede soldaterne lidt tilbage for at give plads til spærreilden, da tyskerne kun lå 15-20 m væk! 

Problemet for angriberne var imidlertid, at spærreilden ikke var effektiv, og at flere tyske maskingeværer i bunkere (ikke med på kortet for oven)) skulle overvindes. Men angrebet forløb over al forventning. En af officererne erobrede alene to tyske maskingeværer. Efter angrebet blev bataljonens skrivere, musikere, smede, skomagere osv kaldt frem som reserve, og bataljonen holdt stand her ved mindestenen, da det tyske modangreb blev sat ind.

Rekonstruktion af løbegrav

Dækningsrum

Memorial Passchendaele

Museum

Museet fokuserer på militære genstande som uniformer, våben, maskiner og på slagmarkens arkæologi. En del af udstillingen i mange små glasmontre kan forekomme lidt gammeldags, men ikke uinteressant. Under hovedbygningen er der rekonstruktioner af flere britiske dækningsrum og gange, der giver et realistisk billede af vilkårene for mandskabet .

De nye rum i museet handler om  den sidste del af slaget om Passchendaele, hvor der lægges vægt på at skildre både de tyske og de forskellige Commonwealth landes soldater, deres våben og udrustning i øvrigt - og ikke mindst deres påklædning (inkl. gasmasker). Soldaterne er anbragt i tableauer, bl.a. omgivet af datidens propagandamateriale. Små landskabsmodeller bidrager til bedre forståelse af, hvad der foregik på slagmarken.

 

Maskingeværstilling foran Passchendaele

Billedet kunne godt forestille maskinsgeværstillinger i forreste linje i et 'vådområde' - men gør det næppe, da fotografen ikke havde overlevet! Formodentlig er der tale om en reservestilling lidt bag frontlinjen. Men det er ikke muligt at identificere det mere præcise sted, men sandsynligheden taler for, at det er midt i 'vådområdet' ved Ravebeek. (se kortet for oven)

Bemærk hvordan de canadiske soldater har forsøgt at udnytte de eksisterende granathuller til deres stilling. Et mere trøstesløs 'slagmarksbillede' er det vanskeligt at forestille sig.

Litteratur:

Nigel Cave: Passchendaele. The Fight for the Village (2007)

Major & Mrs Holt's Battlefield Guide to the Ypres Salient and Passchendaelen (2011)

Robin Prior og Trevor Wilson: Passchendaele. The Untold Story (2002)

Copyright Bo Jessen 2012-2017