Meninporten

Vejen ud til Flanderns marker fra Ypres

Der er navne på de savnede soldater overalt - i porten som her, på ydermurene og i trappeopgangene - i alt ca. 54000.

Hvorfor Meninporten?

Genopbygningen af byen Ypres begyndte straks efter våbenstilstanden. Indbyggerne var vendt tilbage og fik hjælp af de allierede styrker, tyske krigsfanger og kinesiske arbejdere (som de allierede havde 'importeret' under krigen til altmuligtarbejde bag fronten).

Nogle (bl.a. Winston Churchill) havde ønsket, at byen skulle forblive en ruinhob som 'et helligt sted' for briterne, men man - politikere og krigsgravskommissionen (der stod for mindesmærker og militære kirkegårde) - enedes om et enkelt stort monument for de savnede soldater.

Stedet for monumentet blev byens gamle fæstningsport mod øst ved vejen til Menin. Denne vej var vejen ud til slagmarkerne i det såkaldte Ypresfremspring, hvor fronten gik i en bue uden om byen mod øst. Alle soldater og al udrustning passerede gennem dette sted - der var ikke andre veje fra vest - og blev udsat for tysk bombardement. Fæstningsporten var væk, og i stedet markerede to løveskulpturer bygrænsen.

Monumentet, den romerske triumfbue, der blev rejst - se billede længere nede - fik plads til ca. 54900 navne på savnede soldater fra kampene i Ypresfremspringet. Der var ikke plads til alle. Resten af navnene - 34800 savnede faldne efter 15.august 1917 - blev sat på mindemuren i Tyne Cot kirkegården ved Passchendaele. Monumentet er nok det mest kendte britiske mindesmærke fra Den Store Krig. 

Hver aften året rundt bliver de faldne mindet ved en kort ceremony ved porten. 'The Last Post', der i Storbritannien markerer afslutningen på dagens arbejde og spilles for at mindes de døde, høres ud over området med de mange turister. Det er belgiske hornblæsere, der står for det ceremonien, og det er Belgiens hyldest til de britiske soldater.

En liste med savnede

Udsnit af listen med de savnede officerer og befalingsmændfra Princess Patricia's C(anadian) L(ight) I(nfantry). Regimentet fik navn efter et barnebarn af dronning Victoria. Patricia var datter af den britiske generalguverør i Canada i 1914. Rekrutteringen til regimentet blev finansieret af en privat finansmand. Så gik det hurtigere! Canada havde kun få stående militære enheder ved krigens udbrud i august 1914. Bemærk at den højest rangerende faldne officer er major. Officerer af højere rang var sjældent med i de forreste linjer.

Meninporten

Porten er et klassisk britisk monument inspireret af stilen i den romerske triumfbue. Her er det facaden mod øst, dvs. mod vejen til Menin. Facaden ind mod byen er den samme. De tunge søjler, arkitraverne, den fremspringende gesims og den høje bue i midten bidrager alle til det solide, 'monumentale', der fortæller den besøgende, at her markeres et stort imperium - som sætter et minde over sine faldne sønner.

Løven, der hviler stolt på toppen, mens den skuer ud over slagmarkerne, understreger, at det er det britiske imperium. Ifølge skaberen af skulpturen skulle løven se tålmodig og udholdende ud.

Opførelsen begyndte i 1923, men problemer med fundamentet og regn (!) forsinkede arbejdet. Indvielsen fandt sted i juli 1927.

Monumentet for de indiske faldne

Sydsiden

Menin porten set fra syd. Den ene løve ses til venstre over portåbningen ind mod byens centrum. Bemærk de røde mursten i porttårnene, der bryder det klassiske indtryk.

Der er i alt 60 paneler med navne. For at kunne finde et navn, bør den besøgende kende regimentets navn. Regimenterne er anbragt i alfabetisk rækkefølge - hvert land for sig: Canada, Australien, Sydafrika, Vestindiske Øer, Indien og UK. New Zealand ønskede ikke at deltage i det fælles imperieprojekt, som Meninporten er, og har opført sine egne monumenter med de savnedes navne på de steder, hvor de er meldt savnet.

Der er registre, hvor den besøgende kan evt. finde det navn, der søges, samt hvilket regiment.

De indiske soldater mindes 

 

Den lille skulptur her mindes de 130.000 indiske soldater, som gjorde tjeneste ved Vestfronten i Belgien og i Frankrig. De indiske regimenter, der var rekrutteret blandt frivillige i Indien (dengang både det nuværende Indien og Pakistan) og havde britiske officerer, indgik i egne brigader og divisioner. De deltog i flere af offensiverne på Vestfronten. Endog indisk kavalleri (med lanser!) var med i angreb.

Ved krigens slutning havde mere end 1 mio indere deltaget i 1.verdenskrig. Af dem faldt 74.000 på forskellige fronter (på Vestfronten, i Afrika mod tyske kolonistyrker, på Gallipolihalvøen, i Mesopotamien og i Palæstina mod tyrkiske styrker). 9000 faldt i Flandern. I Menin porten er medtaget 447 indiske navne.

Skulpturen blev afsløret i november 2002 som et led i en indisk partnerskabsaftale med Flandern. Det forestiller kong Ashokas løver, symbol for fred og magt.

Litteratur:

Rose E.B.Coombs: Before Endeavours Fade (2010 udg.)

Major & Mrs Holt's Battlefield Guide to The Ypres Salient  and Passchendaele (2011)

Copyright Bo Jessen 2012-2017