Forsiden/Fem erindringssteder/Introduktion til Ypres 1917

Introduktion til erindringssteder ved

Ypres 1917

Et typisk Flandernlandskab i dag - gårde, marker, fritstående træer og mindre skove (i baggrunden). Men Flandern var ikke 'velegnet' til den industrialiserede krigsførelse, som den udviklede sig med artilleriets dominans fra 1916. Infanteriet var prisgivet uden væsentligt beskyttelse i det åbne, sumpede land.

 

Indhold

Flandern - her set mod sydøst fra  vejen til Langemarck - et idyllisk landskab i dag. I 1917 et ødelagt land, som efterårsregnen og den intensive bombning havde forvandlet til et 'helvede på jorden'

En enlig valmue i kornmarken uden for landsbyen Passchendaele symboliserer det offer, som tusinder af canadiske og britiske soldater bragte i den sidste del af offensiven ved Ypres.

Tyne Cot - militær kirkegård, monumenter m.v. er sammen med Meninporten Ypres-områdets store erindringssted. Men der er mange erindringssteder fra Den store Krig i Flandern. Her er udvalgt 6.

I mange soldaterberetninger er det frygten for den pludselige fjendtlige granat, der går igen. Granaterne slog ned 'alle vegne' - også flere kilometer bag den forreste frontlinje. At artilleripjecer som f.eks. haubitsen på billedet herover åbenbart var 'herre over' infanteriet, bærer erindringerne tydeligt præg af.

Tysk kommandobunker, Zandvoorde

Denne kommandopost for et reserveregiment på tyskernes sydlige flanke - ca. 12 km sydøst for Ypres - kan måske give et fingerpeg om karakteren af det tyske forsvar. Den er anlagt på sydøstsiden i en mindre bakke, dvs. lukket mod frontsiden, Den er bygget af forstærket beton i 1916. Den er 19 m lang, med observationspost, hal, to rum til stabsarbejde og to rum til beboelse. Taget er 1,7 m tykt.

Den besøgende får her et ganske præcist indtryk af det effektive tyske arbejde. Der er ikke så mange andre tyske erindringssteder i Flandern - denne her kunne måske være en af de få, som man burde besøge - og få en lille indblik i tysk 'formåen'.

Hvorfor Ypres - og Passchendaele?

I den officielle britiske militærhistorie betegnes den britiske offensiv i Flandern fra juni til november 1917 som 'Det tredje Ypres' efter den eneste større by i området, Ypres eller på flamsk Ieper. Denne offensiv er gået over i historien som den mest 'umulige'  og mest 'nyttesløse' kamp, der alene på grund af forholdene på slagmarken burde være stoppet længe inden november. Tyne Cot kirkegården fortæller dens historie.

Det meste af Flandern er flamsktalende, men alligevel ynder turistindustrien og militærhistorikerne at bruge de gamle franske stednavne og de britiske militære betegnelser fra 1914-1918 om de steder, der indgik i operationerne på slagmarken. F.eks. 'Tyne Cot'. Se mere i menuen til venstre under 'Erindringssteder'.

Et andet 'klassisk' eksempel på en engelsk betegnelse er 'Vancouver Corner', et omstridt vejkryds i 1915 og igen i 1917, hvor bl.a. canadiske enheder var involveret. Det var nemt for dem at operere med et kendt stednavn fra deres eget land. Stort set alle veje, bygninger og andre lokaliteter af betydning fik en engelsk betegnelse eller en flamsk 'oversat' til engelsk, f.eks. Ploegsteert blev til 'Plugstreet'.

Navnet 'Passchendaele', landsbyen ca. 10 km nordøst for Ypres, beholdt den gammeldags stavemåde på engelsk. Det nutidige flamske navn er Passendale, men 'Passchendaele' blev hængende som betegnelsen ikke blot for den sidste del af Ypres-offensiven, men som betegnelsen for hele slaget.

Med tanke på de ufattelige ofre som soldaterne bragte på de øde muddermarker foran landsbyen, undres man ikke over, at soldaterne kaldte den 'Passion Dale', et navn der kunne minde om Kristus's lidelser på korset ved Påsketid - 'Passiontide'. Her passer Passchendaele bedre end Passendale!

Hvad skete der?

Den britiske offensiv ved Ypres var det tredje store allierede forsøg på at bryde dødvandet på Vestfronten i 1917. De to forrige var Arras-Vimy offensiven og Le Chemin des Dames offensiven. Det er omstridt, hvorvidt målet var et egentlig gennembrud af de tyske linjer eller et storstilet forsøg på at slide tyskerne op.

Ingen af målene blev nået. Tyskerne var ikke - modsat den britiske øverstkommanderendes overbevisning - tæt på et sammenbrud. Offensiven udviklede sig ikke som planlagt af briterne, men kørte bogstaveligt talt fast efter 3 måneder og 20 km.

En af årsagerne var den tyske styrke. En anden var 'mudderet'! Flanderns marker kunne kun med meget besvær forceres af infanteriet, som måtte bevæge sig helt ubeskyttet mod fjendtlige granater.

Det er en historie, som er fortalt mange gange før - officielt, i officerernes erindringer og i soldaternes beretninger. Her vil siden om 'Vejen til Passchendaele' forsøge at trække det væsentlige frem, således at siderne om erindringsstederne får den nødvendige baggrund.

Hvad skal man se?

Det er erindringsstederne, der er skæringspunktet mellem fortid og nutid. Dette kan siges med endnu større vægt om Flanderns steder end om så mange andre. Hvad enten man er ivrig slagmarksentusiast eller blot en mildt interesseret turist på kort besøg, vil man blive overrasket over den 'mængde' af store monumenter, mindeparker, små mindesten, museer m.v., der findes i dette forholdsvis lille landskab. 

Til siderne her er valgt de mest kendte erindringssteder. Stedernes 'indhold' er beskrevet og illustreret med foto. Nogle af stederne kan være lidt vanskelige at overskue - også på en hjemmeside - men upåvirket forbliver man ikke. Ved besøg på selve stederne kan flere af dem virke lidt 'overrendte' - navnlig af britiske turister og navnlig i sommermånederne - men det må man tage med!

Copyright Bo Jessen 2012-2017