Le Chemin des Dames

Plateau de Californie

og Craonne

 

Udsigt fra plateauet mod syd ud over dalen med Beau Marais skoven. Floden l'Aisne ligger mellem denne skov og den næste højderyg. Det lidt særprægede netværk i midten af  billedet er monumentet over de faldne ukendte soldater, der 'ikke selv har valgt deres grave'. (se foto og omtale længere nede på siden).

Skoven på plateauet i dag

En kort gåtur ind i skoven på en af de afmærkede stier vil hurtigt fortælle enhver, at her får skoven lov til at passe sig selv. Rester af granathuller og skyttegrave eller løbegrave ses overalt. Visne grene dækker jorden, og buskads breder sig. Man advares mod at forlade stierne. Der ligger fortsat ganske meget gammel ammunition under overfladen. Tyskerne havde forvandlet plateauet til en fæstning med betonbunkers og dybe skyttegrave med beskyttelsesrum. I begyndelsen af maj indtog franskmændene en del af plateauet. Craonne og andre nærliggende landsbyer var nu lagt helt i ruiner, og enhver form for vegetation var forsvundet i de vedvarende bombardementer (fra begge sider - og i flere måneder!).

Soldaterhoveder fanget i slagmarkens pigtråd.

Det er vanskeligt at forestille sig en mere udtryksfuld og symbolsk fremstilling af de angribende soldaters skæbne i 'ingenmandsland'. Der findes flere frygtelige scener på film og på malerier, der viser soldater hængende i pigtråden. Her har kunsteneren valgt at vise, hvordan soldaterhoveder (maskerne skal vise anonymiteten) er fanget i et af den industrialiserede krigs mest effektive instrumenter.

De franske 'fantassins'  (infanterister) havde kun få chancer for at nå frem til de tyske stillinger under offensiven. Tyskerne vidste, at de kom og havde forberedt sig. 'Les fantassins' syntes dømt på forhånd.

Franskmændenes tab var forfærdelige de to første dage (16. og 17.april). Det var de tyske maskingeværer, der fældede de franske infanterister her på kanten af plateauet, ikke artilleriets granater. Derfor kan tabene sammenlignes med de britiske den første dag under Somme-offensiven 1.juli 1916.

En 'rød' zone

 

Efter krigen blev plateauet erklæret for 'rød' zone af den franske regering. Man vurderede, at der lå så meget metal i jorden, at det ikke kunne betale sig (eller at det ikke var muligt) at rense den, således at den igen kunne bruges til landbrug. I lighed med områderne nord for Verdun blev dele af det beplantet med træer, som fik lov til at ligge og passe sig selv. Andre dele blev ryddet for at give plads til et mindested for Gl. Craonne.

 

Plateau de Californie, plateauet på højdedraget (ca 170 m) nord for landsbyen Craonne (se kortet tv) ved landevejen Le Chemin des Dames østlige ende, blev en af de mest omstridte slagmarker under offensiven 16.april 1917.

 

Navnet 'Californie' stammer fra den tidligere ejer af stedet. Før 1914 lå der en stor gård, som tilhørte en kendt champagneproducent, Henry Vannier, som importerede planter fra USA. Lokalt blev stedet derfor kendt som den californiske have. Det var også populært som rekreationsområdefor for de lokale indbyggere fra det gamle Craonne, da det var velegnet til vandreture.  

'Ils n'ont pas choisi leurs sepultures'

 

'De har ikke selv valgt deres grave' - er titlen på dette særprægede, men ganske 'talende' monument på kanten af Californie plateauet.

Monumentet er en 4 m høj bronzeskulptur af kunstneren Haim Kern, der på denne måde har valgt at mindes de faldne (og ukendte) soldater i kampene omkring Le Chemin des Dames. Han valgte plateauet til monumentet. Han ønskede, at skulpturen skulle stå tæt på det sted, hvor soldaterne faldt, et sted, som stadig bærer præg af slagmark

 

Monumentet blev indviet af den franske premierminister Lionel Jospin d.5.november 1998, (næsten) på 80-årsdagen for våbenstilstanden 1918. I sin tale gjorde Jospin sig til talsmand for, at de franske soldater, der blev henrettet som straf for de mytterier, der fulgte efter katastroferne ved offensiven ved Le Chemin des Dames, igen skulle 'finde deres plads i den nationale kollektive mindesmærke'.

 

.De henrettede var iflg. Jospin blevet ofre for en disciplinkrise. Flere af dem var udvalgt mere eller mindre tilfældigt af militærpolitiet til dom og eksekution. Jospins udtalelse vakte øjeblikkelig stærk kritik. Både nederlaget ved Le Chemin des Dames (som af mange, også historikere, ikke anerkendes som et nederlag) og det efterfølgende mytteri, er stadig åbne sår i den franske hukommelse. Monumentet er to gange blevet udsat for hærværk.

Slagmarken i dag

Frontlinjen april-maj 1917 gik nord for Craonelle og Gl. Craonne, men syd for vejen Le Chemin des Dames. Plateau de Californie dækker arealet fra monumentet i vest til Gl. Craonne og arboretet i øst.

Gl. Craonne 

I dag kan man lige ane en af gaderne i landsbyen. Hovedgaden, Rue Saint-Rémi, som ses herunder fra et datidigt fotografi, lå hvor den nuværende vej er (ved vejskiltet til højre i billedet her). De små 'forhøjningerne'  er resterne af husene. Foto fra 1918 viser stort set kun ruindynger, for de meste sten, meget få egentlige ruiner.

Kampen om Craonne begyndte allerede i sept. 1914. Under tilbagetoget fra Marne forsøgte tyske tropper at sætte sig fast på plateauet, men franske tropper generobrede plateauet og byen. Men det lykkedes tyskerne at tilbageerobre stedet og fastholde det i næsten 3 år - indtil maj 1917.

Craonne før 1914

Byens navn kommer af det keltiske 'craon' - sten! - måske på grund af kalkklipperne i plateauet. Den var velhavende, tidligere kendt for sin vinkultur og sin vinproduktion. i slutningen af d.19.årh. var det grøntsager fra handelsgartnerier, der gjorde Craonne til et navn i Nordfrankrig.  I 1914 var der ca. 600 indbyggere.

Gadens navn, Rue Saint-Rémi, stammer fra det nærliggende abbedi  Saint-Remi i byen Reims. Craonne og andre byer i området hørte ind under dette abbedi.

 

Paneler placeret ved indgangen til området og langs stierne her og i det tilstødende aboret (se herunder), som også udgjorde en del af landsbyens areal, fortæller med tekst og gamle foto om Craonne før 1914.

Craonne

Denne landsby er formodentlig en af de mest omstridte og mest omtalte fra slagmarken i april-maj 1917. Den har også lagt navn til den soldatersang - Chanson de Craonne - som de efterfølgende mytterier i den franske hær gjorde berømt. Ved den franske generobring i maj 1917 var landsbyen lagt i ruiner (af fransk artilleri!).

 

Efter krigen blev ruinerne fjernet, landsbyen geopbygget nogle få hundrede meter sydligere (bl.a. med økonomisk hjælp fra Sverige), og den oprindelige by blev henlagt som et mindested - dels som en markering af landsbyens placering (billedet herunder) og dels som arboret. (længere nede på siden)

Arboret i Gl. Craonne

Mytteriet i Craonne

I slutningen  af april 1917 gjorde flere af de franske enheder ved fronten ved Le Chemin des Dames mytteri, idet de nægtede at gå i skyttegravene for at indlede en ny offensiv, som de anså for den rene nedslagtning. (men de ville godt forsvare skyttegravene). Desuden forlangte de bedre forplejning og nye regler for orlov. Denne 'arbejdsnedlæggelse fortsatte nogle uger, indtil den nye øverstkommanderende, general Petain, der med en del indrømmelser og opgivelse af den offensive strategi - samt dødsdomme over nogle af mytteristerne (ca. 600 -  heraf blev 26 (andre siger 56) eksekveret) - fik genskabt roen. Den anonyme sang 'Chanson de Craonne' var i mellemtiden blevet meget populær blandt soldaterne.

Der er i den mest kendte version af sangen 3 vers og to refrainer. Det første refrain (herover - som indskrift på mindestedet ved Gl. Craonne) er formodentlig det, der citeres oftest. I dansk oversættelse lyder det omtrent således (min overs.):

'Farvel til livet, farvel til kærligheden

'Farvel til alle kvinderne

'Det er snart slut, det er for altid

'med denne skændige krig (x)

'Det er ved Craonne på plateauet

'Hvor man skal miste sit liv

'Thi vi er alle fordømte

'Vi er alle dem, der bliver ofret.

(x) mening: krigen hører aldrig op

Arboret som mindesmærke

 

Arealet, der er udlagt som aboret, er ca 7 ha stort. Beplantningen omfatter mere end 57 forskellige slags træer og buske. Sorter som cypres, kastanje, tuja, akacie, lind, valnødde samt bøg og birk er repræsenterede ved forskellige varationer. Besøgende, der interesserer sig for botanik, opfordres til selv at 'gå på jagt'. Enkelte af træerne er ret enestående for Frankrig. Arealet (inkl. det ryddede areal) administreres i dag af den nationale skovforvaltning.

 

Som det fremgår af billedet herunder er arealet fyldt med granathuller og løbegrave, som måske mere præger sceneriet end de sjældne træer. Set med en turists øjne giver dette område i højere grad end skoven på plateauet indtryk af en slagmark.

Sangen fra Craonne

 

Den mest kendte franske sang fra 1.verdenskrig er uden tvivl 'Chanson de Craonne' - 'Sangen fra Craonne'. Den blev i forskellige versioner sunget af de franske soldater i årene 1915-1917. Den var forbudt af den franske hærledelse, der fandt den antimilitarisk, defaitistisk og subversiv!.

 

En version med titlen 'Chanson de Lorette' blev udgivet på tryk  af en journalist i 1919, men derefter hørte offentligheden ikke meget til Craonne-sangen førend i 1974, da den franske præsident Valery Giscard d'Estaing ophævede forbuddet og lod den udsende i Radioen.

 

Sangen er anonym. Den har formodentlig haft flere forfattere. Den er sunget med forskellige titler/stednavne, alt efter hvilket stort slag soldaterne befandt sig i! I 1914-1915 var den udbredt under titlen 'Chanson de Lorette', derefter i 1915 'Chanson de Champagne' (efterår 1915). I 1916 var 'Champagne udskiftet med 'Verdun', der i 1917 blev erstattet af 'Craonne'.

 

Fra 1974 er den ofte blevet sunget i medierne - måske mest kendt i filmen 'Un long dimanche de fiancailles' (2004) (dansk titel: En lang forlovelse'). Sangen er sikkert for mange i Frankrig i dag kommet til at stå som et symbol for krigen. Men man kan jo spørge, hvorfor det lige blev Craonne-versionen, der blev dominerende. Måske fordi det er stedet Craonne, der i virkeligheden er blevet symbolet på den store tragedie, som krigen blev for Frankrig.

 

I øvrigt: samtidige kilder hævder, at soldaterne i de regimenter, der blev berørt af mytteriet, fortrak at synge 'Internationale' frem for Craonne-sangen!

 

Litteratur:

Denis Defente (red.): le Chemin des Dames 1914-1918 (2006)

Nicolas Offenstadt (red.): Le Chemin des Dames (2004)

Copyright 2012-17

Bo Jessen