Le Chemin des Dames - Damernes Vej

Landskabet

Udsigt mod nord fra den vestlige ende af Le Chemin des Dames giver et indtryk af det kuperede landskab, der omgiver vejen

Hvorfor navnet

'Le Chemin des Dames'?

På dansk oversættes navnet måske bedst med  'Kongedøtrenes Vej', da de to personer, Adelaïde og Victoire, som vejen er opkaldt efter, var døtre af Louis XV af Frankrig. De besøgte ofte et bestemt slot nær byen Bouconville. Slotsfruen var tidligere guvernante for Adelaïde. Slotsherren ønskede at gøre det sidste stykke af rejsen med hestevogn fra Paris mere behagelig for de to damer og fik derfor vejen henover højderyggen belagt med nye skærver.

Den østlige del af le Chemin des Dames

Højdedrag er angivet med grøn lys farve

Le Chemin des Dames

 

- i vestlig retning. Billedet (taget i udkanten af Cerny) af plateauet her giver indtryk af et fladt og kedeligt landbrugsland. Men går man nogle få hundrede meter mod nord eller mod syd ændrer landskabet sig. Så er det skovbeklædte stejle skråninger med kløfter, der dominerer ned mod de to floddale.

 

I de militære kommunikéer om den franske offensiv i april-maj 1917 optrådte de enkelte landsbyers navne (Cerny, Craonne, Bray osv) men ikke vejens navn. Herved viste den franske militære ledelse (der ville dække over fiaskoen), at der ikke var tale om et samlet angreb over en bred front, men en forsvarskamp om enkelte steder for Frankrigs jord (ligesom ved Verdun). Først i maj i en tidskriftsartikel optrådte betegnelsen 'Le Chemin des Dames'. Med mytterierne, som blev holdt hemmelige for offentligheden (og tyskerne!) i samme måned, opgave ledelsen at gøre le Chemin des Dames til det andet Verdun.

Landskabets geografi

Le Chemin des Dames ligger på et ret snævert plateau, knap 12 km på sit bredeste sted mod vest (hvor vejen begynder) og ca. 350 m på sit smalleste sted mod øst. Dette plateau strækker sig ca.60 km fra Laigue skoven i vest, hvor floderne Oise og l'Aisne løber sammen (nær Compiègne) til Californieplateauet i øst. Plateauet ses nord for landsbyen Craonne på kortet. Mod nord afgrænses det af floden L’Ailette, mod syd af L’Aisne.

 

Plateauets gennemsnitshøjde er ca. 180 m. Højden over l'Aisne er ca. 100 m. Plateauet dominerer således de to floddale. Dets sider er flere steder ret stejle, og der er mange kløfter og små dale. Der er en del skov på siderne, men på plateauet er der, så langt øjet rækker kun fladt landbrugsjord med spredt bebyggelse.

Udnyttelsen af lagene med kalk af 20-40 m tykkelse har i gennem tiderne skabt et stort net af indbyrdes forbundne underjordiske stenbrud. Disse har tidligere været brugt til opmagasinering af landbrugsprodukter og til beboelse, men var nu ved krigsudbruddet velegnede som beskyttelsesrum, kommandocentraler og opholdssteder for soldater. Dette netværk tillod tyskerne, der kom først til at befæste plateauet,  at føre tropper og forsyninger uset frem til de forreste linjer.

Terrænets betydning

Landskabet ved le Chemin des Dames (billedet tv er taget lidt syd for Cerny) giver indtryk af et ret så kuperet terræn. Denne type terræn var da også en væsentlig årsag til at kampsituationerne kom til at følge samme mønster som ved Somme året før, dvs. artillerislag og infateriets kamp mod maskingeværer.

 

Men artilleriets rolle blev dog mindre end infanteristernes kamp mod maskingeværerne. Et eksempel: da det 208. regiment angreb - i anden angrebsbølge - blev det mødt af maskingeværild allerede, da de kravlede op af skyttegraven. Den første angrebsbølge oplevede, at tyske maskingeværer skød dem ned bagfra, da den havde passeret skyttegraven på vej mod næste. Denne situation var næsten blevet symbolsk for kampene d.16.april 1917.

 

Slagmarken blev præget af en kamp om positioner, en forvirret blanding af isolerede grupper, der forsvarede deres stillinger. Det blev en kamp mellem maskingeværer og infanteristernes håndgranater, ikke en kamp mellem parallelle linjer. Franskmændene kom ingen vegne.

Denne 'uorden', som prægede frontlinjen, bredte sig tilbage i de franske linjer med ophobninger af infanterister på vej frem og sårede på vej tilbage. 'Hvad foregår der?', spurgte mange i baglandet. 'Ingen forstår noget!'

Litteratur:

Denis Defente (red.): Le Chemin des Dames 1914-1918 (2006)

Nicolas Offenstadt (red.): le Chemin des Dames (2004)

Copyright Bo Jessen 2012-2017