Hvor mange dansksindede sønderjyder var med i krigen?

 

Der findes ingen præcis statistik for de danske sønderjyders krigsdeltagelse på tysk side i d.1.verdenskrig. Tallet 30.000 nævnes ofte i forskellige fremstillinger af Sønderjyllands historie, men det kan ikke dokumenteres nærmere. Ca. 35.000 var indkaldt fra landsdelen – dvs. den del af Slesvig, som Danmark overtog efter afstemningen i 1920. Af dem faldt 5270. Men hvor mange af de 35000 og af de 5270, der var 'danskere' – eller 'dansksindede' – som man sagde – vides ikke.

  

Hvis man tager udgangspunkt i den danske andel af stemmerne i 1920, må ca. 26000 af de 35000 have været 'danskere'. Nogle få tusinde af disse flygtede over grænsen til Danmark inden indkaldelsen. Men langt de fleste af de ca.26000 mødte op og deltog i krigen – de fleste kom til vestfronten – men en del kom også til østfronten, Afrika og Palæstina.

   

Hvor mange af de faldne sønderjyder på vestfronten, der efter krigen fortsat lå i egen grav – og hvor mange, der er endt i store fællesgrave med betegnelsen 'Ukendte tyske soldater', fordi ligene – eller ligresterne ikke har kunnet identificeres, kan næppe gøres op. Mange af de foreløbige grave, som hver falden soldat fik i nærheden af slagmarken, forsvandt igen, hvis gravene kom til at ligge i den ny kampzone, når slaget fortsatte.

Forside

Seks temaer

Fem erindrings-

steder

Billedet herover: den bageste del af den lille kirkegård med det fælles monument - stenen med korset. Bag muren og træerne ligger en større fransk national militær kirkegård.

NB! Siden her er konstrueret før fornyelsen af kirkegården i 2014. Se her billeder og tekst fra 2015.........

Indgangen til den danske krigskirkegård i Braine. Hvid kirkegårdsmur med tegsten for oven. Den lave mur omslutter hele kirkegården - se de øvrige billeder her på siden. Næppe nogen dansker, der besøger stedet, vil være i tvivl om, at vi skal befinde os på en dansk landsbykirkegård. Den skal opfattes som et nationalt symbol for at  minde os om, at Sønderjylland var en del af det tyske rige fra 1864 til genforeningen 1920. Vi skal mindes alle de (dansksindede) sønderjyder, der faldt i tysk tjeneste.

Braine ligger syd for Chemins des Dames området, hvor både tyskere og franskmænd led store tab i offensiver i 1915 og i 1917-1918.

Den sønderjyske krigskirkegård

i Braine i Nordfrankrig      

 

Da man i Belgien og Nordfrankrig efter krigen gik i gang med at 'rydde op' i de mange interimistiske gravpladser og indrette permanente krigskirkegårde, blev der fra flere sønderjyders side udtrykt ønske om, at de dansksindede sønderjyder burde have deres egen kirkegård for at markere, at de i virkeligheden kæmpede for et dansk sønderjylland. Foreningen 'Sønderjyske Soldatergrave' blev stiftet (1921), der skulle tage sig af det praktiske, dvs. ansøge om tilladelser til at flytte de danske grave hos de franske myndigheder og hos de efterladte.

 

Der blev planlagt flere kirkegårde, men der blev kun brug for en! Ganske vist betalte Frankrig for flytningerne og for arealet - i Braine en tidligere tysk krigskirkegård. De tyske grave skulle samles i en større kirkegård. Men man ville ikke betale for gravsten og indretningen i øvrigt af kirkegårdene.

 

Men kun få enker/familier meldte sig til en flytning – 254 ud af de tusinder, der faldt på vestfronten. Måske har de store problemer med flytning af en grav, herunder identifikation og optagning af lig, fået de fleste til at afstå. Af de 254 ønsker om flytning kunne kun 50 efterkommes - da kun disse grave kunne lokaliseres

Kirkegården i Braine blev indviet 15.juni 1924 med de 50 grave. Senere kom der yderligere 29 til. Det nye 'Sønderjyske Fond' havde støttet etableringen af kirkegården.

 

Sønderjyske veteraner og deres familier – og sønderjyske foreninger og politikere - foretog pilgrimsrejser til Braine og til andre gravsteder med sønderjyske faldne helt op til 1980'erne. I dag er stedet forsat godt besøgt, bl.a. af efterkommere efter veteranerne, men ellers er kirkegården nu mest en turistseværdighed. I regionale franske turistguides fremhæves den som særpræget og interessant.

I november 2010 blev der afsat 1/2 mio kr på den danske finanslov 2011 til istandsættelsen af kirkegården. Beløbet indgik i en pulje på 22 mio (over 4 år) til restaurering af danske kulturminder i udlandet. (Bevillingen spares formodentlig væk her i 2012). Kirkegården opfattes altså fortsat som et nationalt symbol. Den årlige vedligeholdelse sker ved tilskud fra Haderslev og Sønderborg kommuner og fra Det sønderjyske Fonds mindelegat. Haderslev, der er repræsenteret ved de officielle mindehøjtideligheder 11 nov,  er i øvrigt siden 1975 venskabsby med Braine

På hver sin side af indgangen er anbragt en tavle med indskription på henholdsvis dansk og fransk, der skal understrege, at selvom de faldne soldater kæmpede for Tyskland, var deres sag en anden.  

Men det vil nok være noget af en tilsnigelse, hvis man tror, at sønderjyderne kæmpede for en dansk sag. De kæmpede først og fremmest for deres hjemegn - Nordslesvig - og for deres hjem og familier. Enkelte af navnene er tyske, uden angivelse af fødested, men også nogle med fødested i Tyskland. men har de været 'dansksindede'?. Kirkegården var kun for dansksindede, hvilket de efterladte skulle stå inde for.

Til forskel fra de allieredes og tyske soldaterkirkegårde er den danske beplantning omkring gravene og gangene nærmest overdådig. Dette - og murværket omkring kirkegården - betød også, at den krævede - og kræver - en del mere vedligeholdelse. Da Frankrig, der som 'værtsnation' var forpligtet til at vedligeholde krigergrave iflg. Versailles aftalen, kun ville betale på et niveau, der svarede til omkostningerne ved at de franske nationale soldaterkiregåde, betød det, at danskerne - dvs.'Det sønderjyske Fond'  - selv måtte betale de 'ekstra' omkostninger.

Litteratur:

Adriansen, Inge og Hansen, Hans Schultz (red.): Sønderjyderne og Den store Krig 1914-1918 (2006)

 

Copyright Bo Jessen 2012-17