Forside/Eftertiden om Vestfronten

Eftertiden om Vestfronten

Introduktion

Indhold

En introduktion til Vestfronten! En noget overraskende rodet indgang til museet 'In Flanders Field' i Ypres. Der synes at være alt: spade, Haubits-kanon, 40 cm granater, hjelme, hest, maskingevær, vandtønde. Sådan bør nok man ikke introducere. Men museet kan dog være ganske spændende med sin interaktive digitale tilgang til tingene.

Copyright Bo Jessen 2012-17

Eftertidens billede:

Skyttegravenes dominans

I erkendelse af at skyttegrave dominerer de fleste besøgendes billede af Vestfronten, får flere museer på konstrueret skyttegrave, som de kan vise frem. Her et udsnit af en større rekonstruktion ved Passchendaele-museet ved Ypres. Det er åbenbart vigtigt for museet at vise de besøgende noget, som ligner den 'ægte' vare. 

 

Men realistisk er skyttegraven her langtfra, og spørgsmålet er, om det er hensigtsmæssigt med en sådan rekonstruktion. Fortiden genskabes ikke - og det er heller ikke et museums opgave. Museets opgave er at oplyse og at fremvise fundne genstande...

Eftertidens vurdering:

Generalernes fallit?

I 1960'erne blev Vestfrontens generaler for alvor hængt ud. Tidligere tidens kritik blev skærpet, og billedet af 'the donkeys'  (æslerne = generalerne), der spildte de tapre soldaters liv, blev det almindelige. Det blev bl.a. populariseret i den britiske musical (og sener film) 'Oh What a Lovely War'. Men det kan diskuteres, om dette billede af den militære ledelse er rimeligt. De skulle føre krig med de midler, der var til rådighed - og der var ikke noget middel, der kunne trænge igennem fjendens forsvar.

Her en af de kritisere franske generaler, Foch - senere marskal og leder af de samlede allierede styrker i 1918.

Eftertidens arv:

Et hvidt bånd af mindesmærker fra nord til syd

 

På Vestfronten er der ikke langt fra det ene mindesmærke til det næste - hvad enten der er tale om en mindesten som her eller en militær kirkegård. For de fleste besøgende er det sikkert det billede af Vestfronten som de tager med hjem - og lægger til den fortælling, som de har i forvejen af skyttegravskrigens helvede. Eftertiden har generelt fordømt krigen på Vestfronten. Den var først og fremmest et slagtehus - dernæst var den meningsløs...

 

Måske billedet af mindesmærkerne og de hundrede af militære kirkegårde med de tusinder af gravpladser kan skabe en lidt mere nuanceret syn? 

Læs mere her...

Eftertidens syn på Vestfronten:

Indsatsen var forgæves og meningsløs?

Krigen var på alle måder meningsløs, tåbelig og unødvendig. Men hvad er målestokken for at kunne afgøre det? Faldt 9-11 mio soldater forgæves? Folk dengang i 1914 - politikere og den almindelige befolkning i Storbritannien, Frankrig og Tyskland - troede på, at de kæmpede for noget.

Måske er det blot lettere nu at dømme krigen 'ude, nu da den personlige kontakt er væk. Og dog tyder den store opmærksomhed omkring erindringsstederne på noget andet?

Læs mere her...

Eftertidens arv:

'Brutalisering' af samfundene?

Traumerne over de mange faldne var udbredt efter krigen, navnlig i Storbritannien og Frankrig, hvor alle byer satte deres monumenter som 'Marianne' her. Men traumerne skal ikke skygge for det forhold, at de fleste 'kom videre' med deres liv.  

At krigen også har haft en brutaliserende effekt i samfundene er klart for alle.  Men var krigen 'skyld' i fascismen - og kan man, som nogle historikere har gjort det, f.eks. sætte lighedstegn mellem gasteknologien på Vestfronten og så det, der skete i Auschwitz?